Elevatorbyggeri er ren optur

Flere og flere ejendomme i byerne får installeret elevatorer. Hos Altan.dk melder de om rekordstor efterspørgsel og daglige henvendelser fra andels- og ejerforeninger samt udlejningsejendomme i hele landet.
Syv fede år ser ikke ud til at blive afløst af syv magre for administrerende direktør i Altan.dk Casper G. Knudsen. Elevator-branchen er på vej op. Foto: Altan.dk.
Syv fede år ser ikke ud til at blive afløst af syv magre for administrerende direktør i Altan.dk Casper G. Knudsen. Elevator-branchen er på vej op. Foto: Altan.dk.

I øjeblikket har Altan.dk 15 elevatorprojekter rundt om i landet. Efterspørgslen er enorm, og især elevatorer på bagtrappen vinder frem. Firmaet, der har installeret elevatorer i ældre bygninger gennem de sidste syv år, befinder sig i en optur.

– Danskerne har for alvor fået øjnene op for elevatorer og det faktum, at det ret nemt kan lade sig gøre at få installeret en elevator. Vi modtager i øjeblikket daglige henvendelser fra andels- og ejerforeninger samt udlejningsejendomme, som er interesserede i at få installeret elevatorer. Det er primært i Hovedstadsområdet, men også i Aarhus og flere provinsbyer på Sjælland, Fyn og i Jylland, siger administrerende direktør i Altan.dk Casper G. Knudsen, som knytter til:

– Elevatorer vinder indpas hos danskerne, fordi de gør hverdagen lettere og samtidig fremtidssikrer lejligheden og øger dens værdi. Det gør det enormt attraktivt for boligselskaber, private sa?vel som andels- og ejerforeninger at investere i elevatorer.

Elevatorerne, der typisk koster i omegnen af to millioner kroner i en opgang med 10 lejligheder, kan installeres tre steder i ejendommen. Enten i midten af hovedtrappen, på bagtrappen eller fritstående udenpå facaden.

Danmark er stadig et elevator-uland

Selvom interessen for elevatorer er støt stigende, sakker Danmark stadig bagud. I dag er det således kun 7-10 procent af opgangene i København, som har elevator, vurderer Casper G. Knudsen.

– Det er selvfølgelig med en vis stolthed, at vi nu ser, at elevatorerne spreder sig i byerne. Det har været et langt sejt træk at nå hertil, men faktisk er Danmark stadig et elevator-uland. Men det går den rigtige vej, og vi tror, at flere og flere danskere efterspørger elevatorer, når de ser, hvor nemt det er at fa? en elevator og de mange fordele, som den medfører, siger Casper G. Knudsen, hvis firma løser 25-30 elevatorprojekter årligt i hele landet – primært i Hovedstadsområdet, Århus og de større provinsbyer.

Ifølge virksomhedens statistik er bagtrappen det mest populære sted at installere en elevator, men mange vælger også at få installeret elevator på hovedtrappen eller fritstående udenpå facaden.

Relateret indhold