Store opgaver burde give mere beskæftigelse

Niels Techen. Foto: Dansk Håndværk.
Niels Techen. Foto: Dansk Håndværk.

Store offentlige anlægsopgaver giver masse af jobs i håndværks- og byggesektoren – også til de små virksomheder. Sådan lyder det ofte, når store byggeopgaver præsenteres for offentligheden. Med det er langt fra tilfældet.

De fleste danske virksomheder har mellem 10 og 20 ansatte. Og derfor er det begrænset, hvor store opgaver de kan påtage sig.

Problemet er, at man starter med opgaver i milliardklassen. Og selv om udbydere af god vilje bryder opgaverne ned i klumper på 100 eller 50 millioner, er det stadigt meget få virksomheder, der kan magte den opgave.

Tilpasning hjælper

Det er et problem for både virksomheder, beskæftigelse og effekten af de offentlige byggeopgaver, som gerne skulle skabe vækst også i de lokalområder, hvor byggeriere foregår.

Heldigvis har vi set at nogle kommuner har forstået problemet, og nu tilpasser deres udbud i mindre fagentrepriser. Det hjælper de mindre firmaet, og giver tilmed kommunen bedre eller billigere løsninger.

Aarhus Kommunen udbyder for eksempel ofte i mindre fagentrepriser, og det betyder både, at lokale firmaer kan være med og at der bliver flere om at byde. Dermed øges konkurrence om pris og kvalitet.

Dansk Håndværk har i de forløbne år været i dialog med en række kommuner om brug af fagentrepriser. Det har fået nogle af dem til at ændre på deres udbudsform. Nu efterlyser vi, at man også ved de store statlige anlægsopgaver bliver mere opmærksomme på, at man skal dele så mange opgaver som muligt op i størrelser, hvor hovedparten af de små og mellemstore håndværksvirksomheder på en eller anden måde kan være med.

Relateret indhold