Rigtigt fokus i dagens skatteudspil

Administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Regeringen har det rigtige fokus i dagens skatteudspil, der skal lette skatten på arbejde. Det er nemlig vigtigt at erindre, at vækst i økonomien er afgørende for velfærden i Danmark.

I forslaget lettes skatten for 5,2 milliarder kroner i 2018 stigende til 15 milliarder kroner i 2023, når lettelserne er fuldt indfasede, og når der regnes med såkaldt adfærd og tilbageløb. Det giver i umiddelbar virkning en samlet lettelse på 23 mia. kr.

Det er altså et skatteforslag i den forholdsvis ambitiøse afdeling. Nu må vi bare håbe, at det ikke bliver barberet ned til ukendelighed, når det er forhandlet færdigt.

Aftryk af vores forslag

Dansk Byggeri glæder sig over, at mange af erhvervs- og arbejdsgiverorganisationens forslag er med i udspillet.

Vi har i årevis argumenteret for at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget. Derved målretter man en skattelettelse til dem, der er på arbejdsmarkedet. Vi har også anbefalet et ekstra jobfradrag til de lavestlønnede, der ofte har en såkaldt sammensat marginalskat på omkring 100 procent.

Det er også vældig positivt, at den allerede vedtagne forhøjelse af topskattegrænsen foreslås fremrykket til at træde i kraft i 2018 i stedet for i 2022. De gode økonomiske konjunkturer har nemlig allerede betydet, at der stik imod intentionerne er 15.000 flere topskattebetalere i 2017 end i 2015.

Endelig har skatten på fri telefon – den såkaldte smartphoneskat – længe været en torn i øjet på blandt andre bygge- og anlægsbranchen. Det er og bliver en skat på et arbejdsredskab, der bliver stadig vigtigere til fx billeddokumentation og lignende af håndværksopgaver.

Afslutningsvis er det også positivt, at regeringen i dagens foreløbige forhandlingsudspil på pensionsområdet foreslår at hæve skattefradraget ved indbetaling til pension – uden samtidig at foreslå en obligatorisk pensionsopsparing, der ville stride grundlæggende med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Relateret indhold