Først er der udskydelsen af Femern-forbindelsen. Dernæst projekterne i Togfonden, og senest er bevillingen til en ny Storstrømsbro indefrosset. Den stigende usikkerhed om statslige infrastrukturprojekter gør det mere risikofyldt at byde på dem. Det kan i sidste ende gøre det dyrere for staten at bygge.
Når der på den måde skabes usikkerhed om, hvorvidt de projekter, som staten er involveret i, bliver til noget, så bliver den ekstra risiko afspejlet i prisen. Virksomhederne kan ikke gemme de timer, medarbejderne allerede har brugt til senere. Det skaber usikkerhed i de rådgivende ingeniørvirksomheder og i andre virksomheder, der arbejder med infrastruktur. Samtidig får statslige “måske”-projekter negative konsekvenser i forhold til virksomhedernes strategier med at vinde opgaver andre steder. Den binding af ressourcer, som det skaber, betyder færre indtægter og dårligere produktivitet.
I FRI’s seneste konjunkturanalyse fra oktober 2015 ses konsekvensen også, idet markedet for infrastruktur er reduceret markant. Det har betydning for antallet af arbejdspladser i sektoren. Men nok så væsentligt medfører manglende infrastrukturinvesteringer et reelt samfundstab.
Vi har som samfund behov for at vedligeholde og forny broer og veje, så vi har et robust vejnet. Og det kan undre, at regeringen undlader at bruge de penge, som allerede er afsat til Storstrømsbroen. Broen er et godt eksempel på, hvor sårbar vores infrastruktur kan være, da den lukkede i over en måned i 2011 med forlænget rejsetid til følge. Det er samtidig en bro fra 1931, som samfundet hvert år bruger over 10 mio. kr. på at vedligeholde.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';