Kammeradvokaten tjener på at lade virksomheder gå konkurs

Mikael Tipsmark er branchechef for Industri i Arbejdsgiverne, der er en arbejdsgiver- og brancheforening for 2200 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder med i alt cirka 16.500 medarbejdere. Pressefoto.
Mikael Tipsmark er branchechef for Industri i Arbejdsgiverne, der er en arbejdsgiver- og brancheforening for 2200 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder med i alt cirka 16.500 medarbejdere. Pressefoto.

Har en virksomhed gæld til Skat, bliver den på et tidspunkt ofte overdraget til kammeradvokaten. Skat har ikke inddrevet gæld i flere år, og derfor har mange virksomheder ikke betalt af på deres skattegæld, men der hvor de betaler mest i rente. Der er ofte tale om helt almindelige virksomheder i en lidt svær situation.

Kammeradvokaten er, i modsætning til hvad mange tror, ikke en offentlig instans, men et privat advokatfirma, som har vundet denne opgave i et udbud. Det er deres ret og opgave at inddrive gælden hos virksomhederne, og det kan man så gøre på mange måder. For tiden foregår det på en måde, hvor kammeradvokaten sender et brev til virksomhederne om, at de har 10 dage til at betale det fulde skyldige beløb. Konsekvensen for mange virksomheder er ofte konkurs.

Der er ingen tvivl om, at man skal betale det, man skylder til Skat. Men behøver man at inddrive gælden på en sådan facon, at man drejer nøglen om på en masse mindre virksomheder?

I Arbejdsgiverne har vi set en stigning i konkurser for vvs’ere på 74 procent og 34 procent for el-virksomheder. Danmarks Statistik beretter om det værste konkursår i byggeriet siden 2010 med 876 konkurser. Vores efterretninger viser, at hovedparten af konkurserne skyldes gæld til Skat, og i mange tilfælde har kammeradvokatens håndtering heraf kun forværret situationen.

Hvilken interesse har kammeradvokaten i det? Kammeradvokaten agerer ofte efterfølgende kurator på konkursboet og tjener på det. Så de har faktisk en større økonomisk interesse i, at virksomhederne går konkurs, end at de overlever.

Denne problemstilling har været prøvet i Advokatrådet, hvor man kom frem til, at der ikke var noget at komme efter. I Arbejdsgiverne kan vi bare konstatere, at virksomheder går konkurs, som sandsynligvis kunne have overlevet, hvis man var gået anderledes til værks. Udover de menneskelige omkostninger betyder konkurserne et tab af arbejdspladser, kompetencer og produktivitet. Det kan ikke være i samfundets interesse.

Relateret indhold