Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde mandag fordelingen af 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser inden for STEM-/IT-området.
Fordelingen kommer i kølvandet på en bred politisk aftale fra foråret om oprettelsen af de 800 nye pladser.

Vi skal også tænke byggepladsen som uddannelsessted
I FRI ser vi med stor glæde på aftalen, da den er med til at sikre en større international rekruttering og er med til at understøtte den stigende andel af engelsksprogede ansatte i den rådgivende ingeniørbranche.
Femdobling af internationale ansatte
Ifølge vores egen brancheundersøgelse, så har rådgivende ingeniørfirmaer femdoblet antallet af internationale ansatte siden 2020, og det er en udvikling, der på mange måder giver mening.
For vores medlemsvirksomheder er i en så rivende udvikling, at mængden af kvalificeret arbejdskraft herhjemme er på et meget lille niveau pga. den meget store efterspørgsel. Derfor har flere af virksomhederne søgt uden for landets grænser for at tiltrække internationale kræfter.

Dybt bekymrende at 7 ud af 10 ikke opkvalificerer ufaglærte
Vi ser derfor enormt positivt på 800 nye engelsksprogede pladser på STEM-/IT-området, da det er med til at give en langt smidigere indgang til det danske ingeniørarbejdsmarked, når en dygtig udenlandsk studerende har fået hele, eller dele af sin uddannelse i Danmark.