Historisk set har der været en række store sagskomplekser om særligt alvorlige mangler, ofte kaldet byggeskandaler i dagspressen, som f.eks. “asbest-sagerne” og “MGO-sagerne”.
De var kendetegnet ved, at man blev klogere med tiden, og at nogle på overfladen egnede materialer efterfølgende viste sig at have særdeles uheldige egenskaber.
Det har kostet byggeriets parter, forsikringsselskaber og samfundet en stor pose penge og ærgrelser. Udbedringen af sådanne mangler er meget bekostelig, da de først bliver opdaget lang tid efter afleveringen og kræver omfattende destruktive indgreb i facader og bygning.
Det blev ikke billigere af, at bygningens ejer/lejer ofte var tvunget til at fraflytte midlertidigt under udbedringen.
Brandlukninger er det nye problembarn
Der synes nu at være en ny og omfattende type mangelsager på vej omkring fejludførte brandlukninger i såvel erhvervs- som boligbyggeri. Fejludførte brandlukninger kan i yderste konsekvens få betydning for tab af menneskeliv, da en brand kan sprede sig for hurtigt.
I “asbestsagerne” og “MGO-sagerne” blev entreprenøren og de tekniske rådgivere i de fleste tilfælde overrasket over ny viden om produkternes uheldige egenskaber.
Det træder i baggrunden ved bedømmelsen af ansvaret for fejludførte brandlukninger, som er en mere klassisk entrepriseretlig mangel- og ansvarsbedømmelse.
Ansvarsbedømmelsen er en konkret vurdering fra sag til sag, men der kan peges på nogle momenter, som typisk vil have indflydelse på ansvarsbedømmelsen, der dog altid tager udgangspunkt i parternes aftale og entreprisetypen.
Sådan placeres ansvaret
Brandlukninger skal projekteres og udføres korrekt for at kunne overholde Bygningsreglementet (og i kontrakten kan der være fastsat supplerende krav).
Herved minder bedømmelsen ofte om de talrige tvister, hvor noget er projekteret og/eller udført i strid med Bygningsreglementet og her må entreprisekontraktens bestemmelser om ansvaret for overholdelse af offentligt fastsatte forskrifter give en pejling til afgørelse af de fleste sager.
Hvor rådgiveren har foreskrevet en bestemt brandlukning og udfører entreprenøren ikke brandlukningen korrekt, peger ansvaret i retning af entreprenøren.
Særligt for så vidt angår brandlukninger i skakte opstår der ofte et bevismæssigt problem. Hvis ikke der løbende er udført dokumentation for arbejdets udførelse kræves omkostningstunge og besværlige destruktive indgreb, som desværre også blev aktuelt i MGO-sagerne.
Mange faggrupper er inddraget
Bedømmelsen kompliceres af, at mange forskellige håndværksfag “mødes” i brandlukninger f.eks. rør til vand, el, ventilation mv. og pladsen er trang.
AB-reformens indførelse af projektgennemgang kan være med til at forebygge tvister på dette punkt, og enkelte steder ses, at brandlukninger udskilles i en særskilt entreprise for at forebygge fejl og sikre dokumentationen undervejs.
Det er i samme forbindelse meget værdifuldt for bygherren, at den korrekte udførelse af brandlukningerne finder vej til KS-materialet, således at der kan gennemføres drift og vedligehold – og foretages bygningsmæssige udvidelser/renoveringer på et oplyst grundlag.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';