Erhvervsskoler er ikke socialkontor

Finn Kyed er udviklingschef i Arbejdsgiverne. Pressefoto.
Finn Kyed er udviklingschef i Arbejdsgiverne. Pressefoto.

Der tales for tiden om, at erhvervsskolereformen har sendt flere unge på kontanthjælp. Det viser en undersøgelse for A4 blandt kommunerne. Efter at man har indført et adgangskrav på karakteren 02 på erhvervsskolerne, er der en gruppe af unge der må afvises.

Har erhvervsskolereformen så været en dårlig ide? Absolut ikke.

Reformen betyder nemlig også, at langt de fleste unge gennemfører det første grundforløb på erhvervsuddannelserne – faktisk 85,6 procent på landsplan. Det skyldes ganske enkelt, at man har sorteret dem fra, som ikke er studieegnede eller overhovedet interesseret i at få en erhvervsuddannelse, når det kommer til stykket.

Ekstra chance

Skulle der være unge, som er kommet ud på et sidespor i folkeskolen, men som egentlig brænder for at få en erhvervsuddannelse, er der endda en ekstra chance. Man kan melde sig til sommerskole. Den mulighed er åben for alle og her har de rigtig gode resultater. På Syddansk Erhvervsskole i Odense dumpede kun tre ud af 28 unge efter en god omgang hårdt arbejde ved prøverne, som er udarbejdet af ministeriet.

Man gør altså alt, hvad man kan, for at give ekstra chancer og se om der alligevel skulle være nogen, der er villig til at arbejde for det. Men så stopper det også der. Der er nødt til at være en grænse. Tager man ikke imod den chance, man har fået i folkeskolen, og tager man heller ikke imod en ekstra chance i sommerferien, så er man nok ikke synderligt interesseret og ville være faldet fra i grundforløbet alligevel.

Der er konsekvenser

Hvis vi lærer vores unge mennesker, at der ingen konsekvenser er, og at de ikke behøver yde noget, gør vi dem en virkelig farlig bjørnetjeneste. For sådan fungerer verden jo ikke.

Men hvad skal de unge så? Det er ikke erhvervsskolernes ansvar at svare på det spørgsmål. Deres ansvar er at uddanne unge til at blive de dygtige fagfolk, som der allerede er stor mangel på i industrien. Erhvervsskolerne skal derimod ikke være et socialkontor og gøres ansvarlige for hvorvidt at unge, der hverken kan eller vil, havner på kontakthjælp.

Der arbejdes i disse år på højtryk for at højne prestigen for erhvervsskolerne. Det arbejde er godt på vej. Det er nemlig ved at rygtes, at man med en erhvervsuddannelse er ganske efterspurgt på arbejdsmarkedet og den efterspørgsel vil kun stige i de kommende år. I den forbindelse er det kun naturligt, at man på erhvervsskolerne stiller nogle mere håndfaste krav til de unge.

Relateret indhold