Dybt bekymrende at 7 ud af 10 ikke opkvalificerer ufaglærte

Danmark står over for en massiv mangel på faglærte, men størstedelen af virksomhederne opkvalificerer ikke deres ufaglærte medarbejdere. Det er problematisk, mener Dansk Metal.

En ny analyse fra Dansk Metal viser, at 70 % af virksomhederne ikke har nogen plan for at uddanne ufaglærte voksne til faglærte inden for metalfagene, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.

Det er både paradoksalt og dybt bekymrende.

Læs også

Vi skal også tænke byggepladsen som uddannelsessted

Vi ved, at vi om få år kommer til at mangle titusindvis af faglærte i industrien. Alligevel kan vi se, at virksomhederne ikke udnytter de mange muligheder, der er, til at opkvalificere deres ufaglærte, så de kan bidrage i endnu højere grad.

Samtidig falder andelen af virksomheder, der bruger fremgangen i ordrebøgerne til at oprette flere lærepladser – fra 27 % i 2022 til blot 18 % i dag.

Læs også

Håndværkerne udnytter ikke de sociale mediers potentiale

I Dansk Metal opfordrer vi virksomhederne til sammen med tillidsrepræsentanten at udpege uddannelsesrepræsentanter, der kan hjælpe med at lave konkrete opkvalificeringsplaner.

For opkvalificering af ufaglærte er en lavthængende frugt. Det kræver ikke årtier – vi kan begynde i morgen. Vi har simpelthen ikke råd til, at der går ufaglærte rundt, som har både vilje og evner til at blive faglærte. De skal hjælpes i gang.

Baggrund

• 176.000 faglærte forventes at forlade arbejdsmarkedet frem mod 2035 (AE-rådet).

• Søgningen til erhvervsuddannelserne står i stampe, og manglen på faglærte vil vokse markant.

• Dansk Metals tillidsrepræsentantundersøgelse viser, at kun 18 % forventer, at flere ordrer på virksomheden fører til flere lærlinge – et markant fald fra 2022.

Relateret indhold