Metabo klar med LiHD akku-teknologi

LiHD er teknologisk set en lige så vigtig milepæl som overgangen fra nikkel-cadmium- til lithium-ion-batterier i 2005, mener producentens adm. direktør.
Med batterier med LiHD teknologi giver Metabo nye muligheder for akku-værktøj. Foto: Metabo.
Med batterier med LiHD teknologi giver Metabo nye muligheder for akku-værktøj. Foto: Metabo.

Metabo var en af de første producenter til at bringe batterikapacitet på først 4,0 Ah og dernæst 5,2 Ah ind i værktøjsbranchen, og udviklingen er ikke stoppet der.

For nyligt præsenterede virksomheden sin nye LiHD akku-teknologi, hvor de nyudviklede batterier med celler med meget høj kapacitet leverer op til 67 procent mere effekt.

Arbejdstiden øges ifølge producenten med 87 procent på en opladning, og parallelt hermed bliver mange batteridrevne maskiner, der allerede eksisterer i dag, i fremtiden mere kompakte, fordi de flade LiHD akku-batterier har en lige så høj ydelse som de hidtidige større lithium-ion-batterier, lover Metabo.

– Introduktionen af LiHD er teknologisk set en lige så vigtig milepæl som overgangen fra nikkel-cadmium- til lithium-ion-batterier i 2005, sagde Metabos adm. direktør Horst W. Garbrecht, da teknologien blev præsenteret.

– Ved dette skift til en ny teknologi er fordelen i modsætning til tidligere, at vores nye LiHD Akku-batterier er 100 procent kompatible med alle Metabos nuværende batteridrevne maskiner og opladere. På den måde sikrer vi allerede i dag for professionelle brugere inden for håndværk og industri, at de med Metabo investerer i en fremtidssikret brugerflade, erklærede Garbrecht.

Til hårde forhold

Et eksempel på den nye teknologi i anvendelse er den nye batteridrevne kompakte vinkelsliber med kulfri motor, som Metabo lancerer her i juni, med LiHD på samme effektniveau som en 230 V maskine på 1.000 Watt.

Derudover præsenterer Metabo den første store batteridrevne vinkelsliber i verden med en skive på 230 mm. Det er det første eksempel på en maskine, der kun er blevet mulig som følge af LiHD batterier. Den store batteridrevne vinkelsliber vil Metabo dog først levere fra begyndelsen af 2016. Med 36 V LiHD-teknologi er denne maskine lige så kraftfuld som en 230 V vinkelsliber på 2.400 Watt og dermed kan den bruges under de hårdeste betingelser, der hidtil udelukkende har været forbeholdt krafttige 230 V maskiner.

I fremtiden vil det ifølge Metabo være muligt at frembringe flere andre og hidtil utænkelige batteridrevne værktøjer som fx SDS-max-hammere, store rundsave, bordrundsave eller endog batteridrevne murrille-fræsere med indbygget udsugning.

Lang garanti

På de nye LiHD batterier giver Metabo tre års garanti som på alle andre også hidtidige batterier. De nye batterier fås efter ønske med LiHD 6,2 Ah eller LiHD 5,5 Ah.

Derudover tilbyder Metabo en kompakt version, der hedder LiHD 3,1 Ah, og som forener maksimal ydelse med minimal størrelse. De nye LiHD batterier fås fra nu af som sæt sammen med alle de maskiner, de kan bruges til. Desuden fås de som Pick+Mix system, hvor brugere kan sammensætte sine maskiner, batterier, opladere og transportløsninger helt efter deres eget hovede.

Der er meget vundet ved LiHD-teknologi sammenlignet med Li-Ion-teknologien, viser Metabos eget regnestykke.
Der er meget vundet ved LiHD-teknologi sammenlignet med Li-Ion-teknologien, viser Metabos eget regnestykke.

Relateret indhold