Ventetiden på byggesager stiger stadig

Det går bedre med effektiviteten, men stadig ikke godt nok, lyder meldingen i DI Dansk Byggeris årlige opgørelse af kommunernes sagsbehandlingstid.
Mange steder stiger sagsbehandlingstiden stadig for byggesager. Pressefoto.
Mange steder stiger sagsbehandlingstiden stadig for byggesager. Pressefoto.

Kommunerne har formået at behandle 3049 byggesager mere i 2020, end de gjorde året før. Det afslører DI Dansk Byggeri i en ny undersøgelse.

Men det er stadig ikke tilfredsstillende, påpeger man hos brancheorganisationen. For sagsbehandlingstiden er stadig steget: Helt præcist til nu 52 dage i snit mod tidligere 50.

Ventetiden opgøres fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget alle oplysninger i forbindelse med byggeansøgningen, og sagen dermed er fuldt oplyst.

Store regionale forskelle

Det er i hovedstadsområdet og Nordsjælland, man bruger meget tid på at behandle byggesager. Her tager det i gennemsnit henholdsvis tre og to måneder, mens det i Sydjylland blot tager omkring en måned at få behandlet en byggesag.

Desuden er der en stor forskel på Jylland og Sjælland. I Jylland er den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid 40 dage, mens den er 69 dage for Sjælland. Det er en forskel på 29 dage.

Kun tre kommuner har en gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid på mindre end 14 dage. Det gælder Vallensbæk Kommune, Odder Kommune og Haderslev Kommune.

Der er også kommet flere “sløve bananer”. Sammenlignet med 2019 er antallet af kommuner, der brugte 70 dage eller mere på at behandle byggesager steget. Mens tallet var 16 i 2019, er tallet steget til 21 kommuner i 2019.

Relateret indhold