To nomineringer til Energipris fra samme virksomhed

Knauf er nomineret med to forskellige produkter til årets energipris, som uddeles i forbindelse med fagmessen Byggeri 16 i marts måned. Prisen tildeles et innovativt, energibesparende og energieffektivt produkt.
Knauf er med to forskellige produkter nomineret til Byggeriets Energipris.
Knauf er med to forskellige produkter nomineret til Byggeriets Energipris.

Ifølge Knaud selv er nomineringen af de to Knauf produkter Comfortboard og Thermoboard Plus er en direkte anerkendelse af virksomhedens bestræbelser på at udvikle energieffektive og energibesparende egenskaber til gavn for miljøet og byggebranchen.

– Vi er meget stolte af at være nomineret med hele to produkter. Det er gennem innovative løsninger som Comfortboard og Thermoboard Plus, at vi kan cementere vores markedsledende position. Vi har en strategi om, at vores vækst skal ske gennem innovation og værdiskabelse for vores kunder, og vi ser nomineringen som en anerkendelse af dette. Begge produkter passer desuden godt ind i den altid aktuelle klimadagsorden, siger kommerciel direktør Jess Gregersen, Knauf A/S i Hobro.

Intelligente gipsplader

Thermoboard Plus er et akustisk loft med både luftrensende egenskaber og unikke termiske egenskaber, som sparer energi.

Comfortboard indeholder et såkaldt fase-skiftende materiale, som sikrer, at pladerne kan optage og afgive varme til et rum. Comfortboard sikrer dermed en ganske konstant temperatur, til gavn for såvel indeklima som miljø og økonomi.

Solar Declathon er et internationalt konkurrenceprojekt, som udfordrer studerende i hele verden til at skabe mere innovative, energieffektive bygninger. Det tyske team har i 2014 anvendt bl.a. Comfortboard fra Knauf til at designe dette hjem i Frankfurt, der har en mere energieffektiv profil.

Relateret indhold