Stor interesse for uddannelsesforløb

Plastmo har siden 2014 undervist næsten 2000 tømmerlærlinge på landets erhvervsskoler i at montere tagrender, og interessen for at besøge virksomhedens uddannelsescenter på hovedkontoret i Ringsted er stigende.
- Vi har fået utrolig fin respons fra skolerne, der ser vores tilbud om undervisning som en god introduktion til den virkelige verden, siger Key Account Manager Thomas Junker, Plastmo.
- Vi har fået utrolig fin respons fra skolerne, der ser vores tilbud om undervisning som en god introduktion til den virkelige verden, siger Key Account Manager Thomas Junker, Plastmo.

Tagrendeproducenten Plastmo har fuld gang i sit uddannelsesprogram for fremtidens håndværkere, der ønsker at få specialviden om tagrender og tilhørende produkter. Det er især elever på tømrer- uddannelserne, der efterspørger undervisningen, som fokuser på, at eleverne får mulighed for at arbejde med produkterne på undervisningscentrets værksted. Det fortæller Plastmo i en pressemeddelelse.

– Under deres uddannelse får eleverne et bredt kendskab til materialer og byggeteknikker. Men når de kommer hos os, er det første gang de fleste af dem prøver at bukke et rendejern, som en tagrende skal monteres i. Det er en oplagt måde at vise de unge mennesker, hvordan tingene forgår hos os – i det virkelige liv, siger Key Account Manager Thomas Junker, der står for uddannelsesaktiviteterne i Plastmo.

Da transporttiden fra de jyske skoler typisk er for lang, er det primært de sjællandske og fynske skoler, der kommer til Plastmos adresse i Ringsted, mens Thomas Junker for de fleste jyske erhvervsskolers vedkommende gennemfører undervisningen på den enkelte skole. Desuden ønsker en del elever på blikkenslageruddannelserne at benytte sig af undervisningstilbuddet hos Plastmo, hvor der er plads til 24 elever pr. hold.

Afvekslende undervisning

– Vi har fået utrolig fin respons fra skolerne, der ser vores tilbud om undervisning som en god introduktion til den virkelige verden. Samtidig giver det afveksling i undervisningen og mulighed for at opleve en levende dansk produktionsvirksomhed, siger Thomas Junker, der i samarbejde med salgsassistent Hans Rasmussen tager sig af de mange elever og deres lærere.

Plastmo overvejer i højere grad at inddrage faglærere i undervisningen for at være sikre på, at man også i fremtiden lever op til skolernes faglige krav. P. t. arbejder man på at udvikle nogle workshops, hvor lærerne kan give deres bud på, hvordan uddannelsen hos Plastmo i endnu højere grad kan styrke elevernes faglige kompetencer.

Gennem to år har Plastmo desuden undervist 500 håndværkspartnere, der gennem uddannelse på virksomheden får øget viden om tagrender, termo- og trapeztage.

Plastmo har fuld gang i sit uddannelsesprogram for fremtidens håndværkere, der ønsker at få specialviden om tagrender og tilhørende produkter. Her er det lærlinge fra Esbjerg på besøg.
Plastmo har fuld gang i sit uddannelsesprogram for fremtidens håndværkere, der ønsker at få specialviden om tagrender og tilhørende produkter. Her er det lærlinge fra Esbjerg på besøg.

Relateret indhold