Serviceforretning skal booste GK Danmarks voksende VVS-afdeling

Med etableringen af en ny serviceafdeling inden for VVS forventer GK Danmark nye muligheder i Danmark. Den langsigtede plan er at fortsætte udbygningen af serviceafdelinger inden for flere fagdiscipliner.
Efter flere år med kontrolleret vækst indledte GK Danmark sidste år en strategisk offensiv med udvidelse af serviceforretning med intention om at udvide virksomhedens markedsposition. Foto: Magnus Rua
Efter flere år med kontrolleret vækst indledte GK Danmark sidste år en strategisk offensiv med udvidelse af serviceforretning med intention om at udvide virksomhedens markedsposition. Foto: Magnus Rua

GK Danmarks planer om at udbygge sin serviceforretning fortsætter. Udover opkøb af serviceforretninger inden for ventilation hos Dantherm og OK Energiteknik er strategien at udbygge en serviceafdeling inden for flere af virksomhedens fagdiscipliner.

Målet er at rykke omsætningsfordelingen, så halvdelen kommer fra serviceforretningen og halvdelen fra de forskellige entrepriser, fortæller Lars Peter Nielsen, regionsdirektør for VVS & Rør fra GK Danmark.

– Nu er turen kommet til VVS, hvor oprettelsen af en serviceafdeling giver os nye muligheder i Danmark. Ambitionen er at fastholde og udbygge den nære relation med vores kunder ved at levere værdifuld rådgivning, høj tilgængelighed og tilbyde endnu bredere og hurtigere ressourcer, når behovet opstår

Læs også: Se hvordan GK Danmark vil sætte tempo på bæredygtighed i byggebranchen.

Ser et stort vækstpotentiale i service

I spidsen for den nye afdeling har GK Danmark ansat Sune Kristiansen som ny afdelingschef. Han er uddannet VVS-energimontør og VVS-installatør, kommer fra en stilling som specialist og installatør hos Niras og har tidligere været hos bl.a. Kemp og Lauritzen, først som beregner og sidenhen serviceleder i fire år med ansvar for et team på knap 10 ansatte.

Som afdelingschef for den nye, selvstændige enhed er han ansvarlig for at opbygge og lede det rette team, ligesom han er ansvarlig for etablering af serviceaftaler med nye og eksisterende kunder. Målet inden for det næste års tid er at ansætte fem installatører og udarbejde servicekontrakter på projekter for eksisterende kunder.

– Der ligger et stort vækstpotentiale i service og vedligehold af VVS-installationerne hos eksisterende kunder, der også gør det nemmere for kunderne, da de kun skal ringe til ét sted, siger Sune Kristiansen og tilføjer:

– Samtidig er det inspirerende at være en del af en virksomhed, der aktivt tager del i den grønne omstilling og gør deres for at mindske klimaaftrykket. Specielt i en branche som vores, er det nødvendigt at tænke på klimaaftrykket og de kommende generationer, siger Sune Kristiansen

I sin nye stilling som afdelingschef skal Sune Kristiansen bl.a. bidrage til at sikre GK Danmarks vækstambitioner inden for udbygning af den samlede serviceforretning.
I sin nye stilling som afdelingschef skal Sune Kristiansen bl.a. bidrage til at sikre GK Danmarks vækstambitioner inden for udbygning af den samlede serviceforretning.

Relateret indhold