Rekordregnskab fra KE Fibertec

Verdens største producent af tekstilkanaler, KE Fibertec fra vejen, har netop offentliggjort det bedste årsregnskab i virksomhedens historie.
Adm. direktør Carsten Jespersen kan være særdeles tilfreds med KE Fibertecs regnskab for 2015. Pressefoto.
Adm. direktør Carsten Jespersen kan være særdeles tilfreds med KE Fibertecs regnskab for 2015. Pressefoto.

Fra regnskabet

  • Bruttoindtjening: 55,7 mio. kr. (2014: 50,7)
  • Resultat før skat: 14,1 mio. kr. (2014: 10,2)
  • Resultat efter skat: 10,6 mio. kr. (2014: 7,5)

2015 har på alle måder været et fantastisk år og resultatmæssigt det bedste i KE Fibertecs historie.

– Vi har sat en række rekorder i løbet af året, og flere af vores datterselskaber har præsteret langt bedre end tidligere set, siger adm. direktør Carsten Jespersen.

… flere af vores datterselskaber har præsteret langt bedre end tidligere set.

Adm. direktør Carsten Jespersen KE Fibertec

Det samlede ordinære koncernoverskud endte på godt 14,1 mio. kr. før skat, og årets resultat efter skat blev 10,6 mio. kr. Samlet set steg koncernomsætningen med godt ni procent, og på trods af svære markedsbetingelser på flere markeder som eksempelvis det tyrkiske, har vi oplevet fremgang i næsten alle selskaber.

– Vi har siden 2012 anvendt rigtig mange ressourcer på at opgradere alle vores IT-systemer. Først med implementeringen af et nyt ERP-system i hele koncernen (Microsoft Axapta 2012) og senest med den igangværende indfasning af et totalt nyt TBV-designer software og et nyt lasersoftware, som elektronisk oversætter alle data til vores laserskærere, fortsætter Carsten Jespersen.

KE Fibertec har valgt at investere over 2,5 mio. kr i en udvidelse af produktion i Tjekkiet, så man fremadrettet kan tilbyde både laserskæring og færdiggørelse af specifikke produktgrupper på fabrikken i Varnsdorf.

– Det skulle meget gerne øge vores fleksibilitet og reducere vores kostpriser. Alt i alt er vi meget tilfredse med udviklingen, og vores forventninger til 2016 er på niveau med 2015, siger direktøren.

Relateret indhold