Ny overenskomst for håndværks-virksomheder

De kontoransatte på over 2.000 små og mellemstore virksomheder har fået en ny overenskomst.
Overenskomstaftalen er på plads. Modelfoto: Colourbox.
Overenskomstaftalen er på plads. Modelfoto: Colourbox.

Mandag indgik DS Håndværk & Industri en ny treårig overenskomst med HK/Privat. Overenskomsten omfatter de kontoransatte på 2.250 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, el- og vvs-virksomheder.

Økonomien i forliget er det samme som på industriens område, oplyser DS Håndværk & Industri med en henvisning til den aftale, som Dansk Industri har indgået med CO-industri.

Dengang blev der opnået enighed om, at mindstebetalingssatsen, der i dag er på 108,70 kroner i timen, forhøjes pr. 1. marts 2014 med 1,50 kroner, pr 1. marts 2015 med 1,65 kroner og pr. 1. marts 2016 med 1,80 kroner.

Genetillæg reguleres med 1,5 procent pr. 1. marts 2014, med 1,6 procent pr 1. marts 2015 og med 1,7 procent pr. 1. marts 2016. Lærlinge- og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2014 med 1,9 procent pr. 1. marts i hvert overenskomstår.

Andre hovedpunkter

Hovedpunkterne i overenskomsten mellem DS Håndværk & Industri og HK/Privat er herudover:

1) En uges yderligere kursus ved afskedigelse

2) To timers frihed til job- og uddannelsesvejledning i fagforening/a-kasse ved afskedigelse

3) Bedre vilkår ved barsels- og forældreorlov

4) Funktionsløn fra første dag samt for voksenlærlinge over 25 år

5) En procent mere på Fritvalgskontoen

6) Forhøjelse af satser og tillæg

7) Højere lærlingeløn

8) Betaling af skoleophold for lærlinge, når det er nødvendigt

Tilfreds formand

– Vi har haft meget positive og konstruktive forhandlinger i en god tone. Det er vigtigt for os, at vi generelt har fået bedre forhold for uddannelse af medarbejderne og samtidigt får styrket kompetencen blandt ledige, siger DS Håndværk & Industris formand Jim Stjerne Hansen.

– Og så betyder overenskomsten, at der nu er mulighed for fleksibilitet og andre konkurrencemæssige forbedringer på virksomhederne og for at indgå overenskomstfravigende aftaler i et forum med organisationernes medvirken, understreger han.

?

Relateret indhold