Boligselskabet Sjælland har netop udnævnt Louise von Müllen som ny bygge- og udviklingsdirektør.
Louise von Müllen har allerede markeret sig som en stærk strategisk profil i organisationen, hvor hun tidligere har gjort sig erfaringer med bl.a. arealomdannelse, nye boligformer og bystrategi.
Vinterkulden kan give håndværkerne ekstra travlt forår
Nu får hun ansvaret for at styrke den strategiske retning for selskabets byggeri og byudvikling med særligt fokus på, hvordan almene boliger kan bidrage til at løse større samfundsudfordringer, samtidig med at et stærkt fokus på de øvrige kerneopgaver fastholdes.
– Social og miljømæssig bæredygtighed, sundhed, lighed og demokratisk deltagelse hænger nøje sammen med, hvordan vi orkestrerer vores byer, byrum og mødesteder, siger Louise von Müllen og fortsætter:
Arkitema udpeger ny chef med ”høj faglighed og markante holdninger”
– Potentialet i det almene er meget større end bare vægge og bygninger – det ligger i de fællesskaber og ressourcer, der opstår mellem væggene og bygningerne, når vi går helhedsorienteret og bystrategisk til værks.
I løbet af sin karriere har hun arbejdet med, hvordan boligtyper, målgrupper og geografi tænkes sammen, i arealomdannelsesprojekter og udviklingen af bofællesskaber og nye boligformer. Tidligere har hun også været en del af plan- og udviklingsmiljøer med fokus på helhedsplaner, tværfagligt samarbejde og borgerinddragelse. Erfaringer, der nu bringes i spil på direktionsniveau.
Cowi leverer rekordhøj indtjening: Nærmer sig ambitiøst mål
Louise von Müllen afløser Per Bro, der gennem næsten ti år har sat sit præg på Boligselskabet Sjællands byggeorganisation.
– Per har spillet en afgørende rolle i opbygningen af en stærk byggeafdeling med dygtige og dedikerede medarbejdere, som i dag håndterer store og komplekse projekter. Vi er taknemmelige for hans indsats og glade for, at vi fortsat får glæde af hans erfaring og viden, siger administrerende direktør i Boligselskabet Sjælland, Troels Riis Poulsen.
Sweco opkøber prisvindende belgisk arkitektfirma
Per Bro fortsætter i virksomheden, hvor han skal bidrage til udvalgte projekter i en ny rolle uden for direktionen.
Boligselskabet Sjælland servicerer over 15.000 små og store hjem på Sjælland. Bl.a. har de moderniseret de historiske bygninger på Sankt Hans og det bystrategiske projekt Byens Haver i Roskilde. Boligselskabet Sjælland samarbejder desuden med boligselskaberne Vores Bolig, Hvalsø Boligselskab og BoliGrøn.
