Kæmperegning rammer metronaboer

Regning på 900 millioner kroner sendes videre til virksomheder og borgere, der bor tæt på kommende metrostationer i Nordhavn.
Hvis man vælger at bosætte sig i Nordhavn, venter der store ekstraregninger fra 2020. Foto: Colourbox.
Hvis man vælger at bosætte sig i Nordhavn, venter der store ekstraregninger fra 2020. Foto: Colourbox.

Der venter virksomheder og borgere i Nordhavn en kæmpe ekstraregning på 900 millioner kroner i 2020, når metroen er færdigudbygget i området. Det skriver Børsen.

Regningen er en metroskat, som metroens naboer skal betale, og beløbet svarer til det offentligt ejede udviklingsselskab By og Havns bidrag til metroanlæggelsen i Nordhavn, der i alt løber op i 2,3 milliarder kroner. Skatten – der i kontrakterne kaldes en tillægskøbesum – pålægges alle, der bor inden for en radius af 600 meter fra en af Nordhavns kommende metrostationer, og beløbet på 900 millioner skal betales over 60 år.

Jeg har aldrig hørt om noget lignende. Det lyder som om, at lejerne betaler en ekstra afgift alene for deres beliggenhed.

Brian Gardner Mogensen Analysechef, Grontmij

Ikke normal procedure

En virksomhed, der gerne vil være anonym, får en årlig huslejestigning på 120.000 kroner om året, og store investorer som ATP Ejendomme og PFA Ejendomme stiller sig uforstående over for fremgangsmåden. Ifølge en ekspert er det ikke normal procedure, at borgere og virksomheder skal betale væsentlige dele af anlægsomkostningerne i offentlige infrastrukturprojekter.

– Jeg har aldrig hørt om noget lignende. Så vidt jeg ved, er det ikke noget, der eksisterer andre steder, og det lyder som om, at lejerne betaler en ekstra afgift alene for deres beliggenhed, siger Brian Gardner Mogensen, der er analysechef i virksomheden Grontmij, som rådgiver om anlægsbyggeri på det københavnske metrobyggeri.

Også hos Dansk Erhverv undrer man sig.

– Jeg synes, det er underligt, at virksomheder skal betale for infrastruktur lige præcis her og ikke alle andre steder i København, siger Jacob Ravn, der er skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Relateret indhold