Entreprenørselskabet Juul & Nielsen satte for cirka to år siden gang i arbejdet med at etablere et glidende generationsskifte. Nu er fire erfarne medarbejdere optaget som partnere i Juul & Nielsen Vest via det fælles holdingselskab Partner JNV ApS.
Jakob Troldtoft Andersen, Kim Engelbrechtsen, Mikkel Olesen og Bo Salling Johansen har alle været en del af Juul & Nielsen i mange år, og har som nøglepersoner bidraget til virksomhedens vækst og resultater i det vestdanske marked.

Ny ejer af stilladsfirma vil ændre retning for hele branchen
– De har været en væsentlig drivkraft i, at virksomheden står, hvor den står. Vi har leveret solide resultater med dem ombord, så vi synes, de er de rigtige at have med. Det var vi heldigvis tre ejere, som var helt enige om, siger Tommy Nielsen, direktør i Juul & Nielsen.
Fokus på kerneforretningen
Inden de nye partnere kunne optages, skulle ejerstrukturen forenkles.

Nye problemer: Stadion i Aarhus forsinkes 4 måneder
– Inden nye partnere kunne optages, skulle vi have udskilt vores ejendomme, så det var den rene entreprenørvirksomhed, som de blev partnere i. Det tog måske lidt mere tid end ventet, supplerer Tommy Nielsen.
Fra Skejby til hele Region Midt
Juul & Nielsen Vest har gennem årene leveret stærke resultater og etableret sig som en markant aktør i regionen. Siden opstarten i Aarhus i 2001 og opkøbet af den lokale entreprenør Svend Andresen i 2008 har virksomheden arbejdet på projekter som ARoS og Skejby Sygehus. Siden er samarbejdet med Region Midt udvidet til næsten alle regionens hospitaler.

På toppen: Rains samler 12.000 kvm domicil og lager i Aarhus
Virksomheden har hovedkontor i Lystrup og ser med partnerudvidelsen frem mod en ny fase med stærke interne kræfter som medejere.