Fire bæredygtige byggeevents forude

Building Green Aarhus aflyses, men andre events venter i de kommende måneder.
Fra en tidligere udgave af Build in Wood. Arkivfoto: Hans-Henrik Lærke.
Fra en tidligere udgave af Build in Wood. Arkivfoto: Hans-Henrik Lærke.

Foråret er på vej og det samme er flere af Building Greens nye og velkendte events. Arrangørerne har desværre måttet aflyse Building Green Aarhus, men de afholder 4 andre events i foråret, hvor bæredygtigt byggeri og arkitektur er på dagsordenen.

Build in Wood – træbyggeriets dilemmaer

Træbyggeri byder på en skov af dilemmaer. Hvorfor taler vi så meget om højhuse, når de fylder så lidt i den samlede byggemasse? Hvordan kan vi dokumentere gode økonomiske cases, så flere bygherrer og entreprenører vil investere i et træbyggeri? Hvor meget træ fra åbenstående konstruktioner kan man vise i en bygning før man går på kompromis med andre vigtige egenskaber i byggeriet? Skal man vælge en hybridløsning for at opnå stivhed og bedre akustiske egenskaber på trods af at det tilføjer beton til byggeriet?

Build in Wood får du viden til at tage valg i forbindelse med træbyggeri på et mere oplyst og nuanceret grundlag, og den viden kan du dele med dine kollegaer og andre i branchen. Over 2 hele dage kan du være med til at nørde og diskutere træbyggeri i dybden.

Ny konference om bæredygtige byggeprocesser

I Danmark er der mange kræfter, der arbejder mod mere bæredygtighed i byggeriet. Løsningerne og materialerne er der, og det er et spørgsmål om at få tingene til at ske. Ofte tales der i branchen om, at rammebetingelser står i vejen for mere bæredygtighed. Men i stedet for at sidde med hænderne i skødet og vente på at rammebetingelserne bliver ændret, hvad kan vi så gøre nu? Hvordan får vi ændret den måde, vi udbyder, projekterer, bygger og samarbejder på? Hvis vi skal have mere bæredygtighed, skal vi se bæredygtigheden som en række af nye muligheder for at tænke processen på en ny måde, inddrage de rigtige kompetencer og få bæredygtigheden med i vores byggeri i langt højere grad end i dag.

Den 5. og 6. maj kan du sammen med resten af byggebranchen deltage på den nye konference Bæredygtig byggeproces. Her bliver du klogere på, hvilke regelsæt du skal kende til, men i høj grad også, hvordan branchen ved at finde nye måder at gøre tingene på kan bygge bæredygtigt allerede i morgen.

Konference om biodiversitet i arkitektur og byggeri

Listen af gode grunde til at sætte biodiversiteten i fokus er lang. De fleste steder i verden har naturen det ikke godt, den mangler plads, og Danmark er ingen undtagelse. Vi kan sætte ind mange steder, men på konferencen Build for Biodiversity 3. & 4. juni tager vi udgangspunkt i den urbane biodiversitet.

Det er tid til at lukke naturen ind ad byportene! Vi kan lukke biodiversitet ind i nybyggeri, anlæg, drift, renovering og omdannelse af det bebyggede miljø. Men hvorfor gør vi det ikke? Nogle af de største udfordringer for mere urban biodiversitet er mangel på viden og visionære eksempler at spejle sig i. Politisk vilje og rammebetingelser sætter heller ikke skub i den helt store omstilling. Lad os ændre det!

Til Build for Biodiversity mødes branchen for at diskutere, hvordan vi kan imødekomme potentialet for mere biodiversitet i arkitektur og byggeri. Vær med og tag del i vidensdelingen, så vi sammen kan komme ud over de udfordringer, der opstår på vejen mod mere urban biodiversitet.

Online konference

En fjerde mulighed Green Building Council Denmarks online konference den 10. marts, hvor du kan opleve oplæg, cases og debatter, der sætter fokus på de nye DGNB 2020 manualer for nybyg, eksisterende byggeri og byområder.

Relateret indhold