Umiddelbart er udsigterne for dansk økonomi positive, og regeringen venter en vækst i år på 1,1 procent og næste år 1,7 procent. Det fremgår af regeringens økonomiske analyse, som finansminister Claus Hjorth Frederiksen netop har præsenteret på Christiansborg.
Han konstaterede blandt andet, at den private beskæftigelse de seneste tre år er steget med 82.000 personer, og at de private husstande har øget deres forbrug. Samtidig er ledigheden den laveste i 40 år – bortset fra de to år under højkonjunkturen 2007 og 2008.
Flaskehalse i horisonten
Finansministeren pegede på, at der inden for et par år kan komme flaskehalse på arbejdsmarkedet, og at det nødvendiggør reformer, som vil fremgå af den 2025-plan, som regeringen vil præsentere til august. Den store udfordring er, at flere end 800.000 i den arbejdsdygtige alder lever af overførselsindkomster – vel at mærke eksklusive folkepensionister og studerende på SU. Af disse er pænt over 200.000 på kontanthjælp og dagpenge, og burde altså pr. definition være til rådighed for arbejdsmarkedet. I stedet for at bidrage til samfundsøkonomien, belaster de den.
Beskedent nybyggeri
Den økonomiske redegørelse noterer også, at til trods for fremgang på boligmarkedet i de senere år ligger nybyggeriet fortsat på et beskedent niveau.
– Siden boligboblen bristede i 2008 og i særdeleshed siden 2013 har det været hovedreparationerne, der har holdt de samlede boliginvesteringer oppe. I løbet af perioden 2013-2015 er der således blevet investeret halvanden gang mere i hovedreparationer end i nybyggeri. Beskæftigelsen i byggeriet inden for nybyggeri og tilbygning såvel som reparation og vedligehold er imidlertid steget betragteligt i 1. kvartal. Den ligger nu for første gang siden overophedningen af byggebranchen i 2000’erne over sit gennemsnitlige niveau siden 2001, hedder det blandt andet.
Gang i boliginvesteringer
Samtidig understreges det, at byggebranchens egne forventninger til ordrebeholdning og beskæftigelse også er bedre, end de har været længe. Og dertil kommer, at det samlede påbegyndte boligbyggeri ifølge Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse er steget i starten af 2016.
– Samlet indikerer det, at der er ved at komme gang i boliginvesteringerne, lyder konklusionen.
Boliginvesteringerne forventes i år at stige med cirka 2 procent og næste år hele 6 procent.
– Boliginvesteringerne bliver til gengæld ikke længere løftet af de tidligere års udvidelse af Landsbyggefondens renoveringsramme, hvilket isoleret set trækker væksten lidt ned via færre hovedreparationer, lyder det af analysen.
Erhvervslivets bygge- og anlægsinvesteringer steg kun med 0,75 procent i 2015, men ifølge den økonomiske redegørelse øges behovet for flere bygninger og anlæg gradvist i takt med det stigende aktivitetsomfang. Andelen af ledige erhvervslokaler er således fortsat med at falde ind i 2016, omend fra et højt niveau.
Det offentlige skruer ned
Til gengæld spås der om lavere offentligt bygge- og anlægsniveau.
– I de seneste år har de offentlige investeringer ligget på et historisk højt niveau. I de kommende år er der forudsat en gradvis normalisering af investeringsniveauet, hvilket er afstemt med fremgangen i dansk økonomi. På den baggrund ventes de offentlige investeringer at blive reduceret fra 3,7 procent af BNP i 2015 til 3,5 procent af BNP i 2017. Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort de offentlige investeringer til 73,6 milliarder kroner i 2015. Med afsæt i finansloven for 2016 samt kommunernes og regionernes budgetter for 2016 skønnes de offentlige investeringsudgifter at udgøre 71,8 milliarder kroner i 2016, svarende til et realt fald på 3,7 pct. i forhold til 2015, fremgår det af analysen.
