Byggebudget overskredet med 10,6 millioner kroner

Renovering af tandlægeklinik på Aarhus Universitet er gennemført på en måde, som ikke i dag er gældende praksis for Bygningsstyrelsens byggesager.
Tandlægeklinikken på Aarhus Universitet har kostet godt 10 procent mere end budgetteret. Foto: Colourbox.
Tandlægeklinikken på Aarhus Universitet har kostet godt 10 procent mere end budgetteret. Foto: Colourbox.

Renoveringen af tandlægeklinikken på Aarhus Universitet har kostet godt 10 procent mere end budgetteret. Det fremgår af et aktstykke fra klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (V).

Byggesagen er gennemført i universitetets eget regi og afsluttet med en samlet totaludgift på 110,6 millioner kroner. Dermed har man overskredet budgettet 10,6 millioner kroner.

Renoveringen blev igangsat i 2007 og havde oprindelig en forventet totaludgift på 84,6 millioner kroner.

Gik ikke i dag

Aarhus Universitet kom i august 2010 med et revideret budget på selve renoveringen på godt 91 millioner kroner. Renoveringen af tandlægeklinikken blev afsluttet 30. november 2011 med ibrugtagning umiddel- bart efter, men der er siden opstået tvivl om ansvarsfordelingen omkring projektet.

Byggesagen er ifølge ministeren startet og gennemført under en praksis, “som ikke i dag er gældende praksis for Bygningsstyrelsens byggesager”.

Efter Bygningsstyrelsens praksis vil et universitet ikke i dag selv kunne gennemføre et tilsvarende projekt.

Relateret indhold