Bæredygtighed skal næsten være lov

Brancheaktører kræver bæredygtighed skrevet ind i bygningsreglementet. Dog kun som en frivillig mulighed.
Dansk Byggeris Michael H. Nielsen står i spidsen for den gruppe af brancheaktører, der vil have bæredygtighed skrevet ind i bygningsreglementet. Foto: Ricky John Molloy.
Dansk Byggeris Michael H. Nielsen står i spidsen for den gruppe af brancheaktører, der vil have bæredygtighed skrevet ind i bygningsreglementet. Foto: Ricky John Molloy.

De står bag oplægget

  • Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri (formand)
  • Graves Simonsen, Bygherreforeningen
  • Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
  • Lau Raffnsøe, DK-GBC
  • Elly Kjems Hove, Dansk Industri BYG
  • Jakob Orbesen, Dansk Industri BYG
  • Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder
  • Majbritt Juul, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • Simon Rasmussen, Tekniq
  • Morten Buus, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (observatør)
  • Niels Bruus Varming, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (observatør)

Et bredt udsnit af den danske byggebranche er gået sammen om et fælles oplæg til en såkaldt frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet. Målet er at fremme bæredygtighed i byggeriet og tilhørende eksportmuligheder med bygningsreglementets frivillige lavenergiklasser som forbillede.

Branchen går i front

Et Advisory Board med bred repræsentation fra branchens organisationer står bag oplægget. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har faciliteret processen.

– Det er positivt, at det er branchen, der går i front for at fremme bæredygtigt byggeri. Nu har vi sat rammerne for en frivillig bæredygtighedsklasse, som med tiden kan videreudvikles. Det er vores håb, at oplægget kan indgå i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens arbejde med de forventede frivillige bæredygtighedskrav i bygningsreglementet, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen, som er formand for Advisory Board’et.

Det skal kunne betale sig

Oplægget indeholder bud på emner, der kan indgå i en frivillig bæredygtighedsklasse.

Det omfatter blandt andet materialers miljøpåvirkning, sundheds- og miljøskadelige stoffer, indeklima, totaløkonomi, klimasikring, ressourceforbrug på byggepladsen. Centralt for oplægget er, at det skal kunne betale sig at investere i den frivillige bæredygtighedsklasse. Derfor skal bæredygtighedsklassen ifølge oplægget stille enkle, entydige krav og undgå tunge dokumentationsforpligtelser.

Læs hele oplægget her.

Relateret indhold