Annoncehajer er sultne i sommerferien

Læs på hajnettet.dk, hvordan du og dine medarbejdere undgår annonce-hajangreb og fupfakturaer.
Ferieperioden plejer at byde på en stigning i antallet af fup-annocer. Foto: Colourbox.
Ferieperioden plejer at byde på en stigning i antallet af fup-annocer. Foto: Colourbox.

Det er nærmest en årligt tilbagevendende begivenhed, at Håndværksrådet ved sommertid udsender advarsler om angreb fra annoncehajer, enten pr. telefon eller via fupfakturaer.

Blandt andet viser erfaringerne, at ferieafløsere kan være et let bytte, og Håndværksrådets medlemmer melder allerede om en stigning af fup-fakturaer fra især udenlandske fupfirmaer, der sender falske fakturaer:

Skriver man under, har man bundet sig for typisk tre gange 1000 euro.

Jeppe Rosenmejer Håndværksrådet

– Tro ikke, at man kan betale sig til at få lov at være i fred for de pågående fupfirmaer. Tvært imod skærper betalingerne fupfirmaernes appetit, siger Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådets juridiske afdeling.

Dyrt bekendtskab

Han understreger dog, a fænomenet ‘annoncehajer’ ikke længere er så udbredt som tidligere, men at det er en årligt tilbagevendende begivenhed i sommerferien:

– Typisk er det udenlandske firmaer, der sender fakturaer på nogle registre, man skal registreres. Skriver man under, har man bundet sig for typisk tre gange 1000 euro. Man skal være opmærksom på, om det vitterlig er noget, man har bestilt, og er man så uheldig at have skrevet under, skal man bare lade være med at betale, selv om de truer med bål og brand. Der er sjældent nogen, der fører det ud i livet, fordi de ved, at de taber sagerne, siger Jeppe Rosenmejer til Dagens Byggeri.

Tradition for tillid

Han peger på, at danske firmaer kan være lette ofre, fordi der er tradition i Danmark for en udbredt tillid;

– Især de udenlandske firmaer lægge vægt på det, der står skrevet meget småt. Det er der, de gemmer alle deres uhyrligheder. Mit bedste råd er: Smid det ud, siger han.

Du kan gøre meget for at forebygge angreb fra annoncehajer. På hajnettet.dk kan du finde en række gode råd. Det er desuden gratis at henvende sig til Håndværksrådets hotline, også for ikke-medlemmer.

A – Indfør arbejdsgange i firmaet, så regninger ikke betales bevidstløst – specielt i ferier.

B – Modtager du ordrebekræftelser på ydelser, som du ikke har bestilt, så gør skriftlig indsigelse, hvor du afviser kravet. Betal ikke!

C – Har du sagt ja, men føler dig fuppet, så søg juridisk hjælp i din organisation eller på Håndværksrådets hotline.

D – Føler du dig særlig groft behandlet og forsøgt bedraget, så anmeld sagen til politiet.

Sådan

Der er dog ingen grund til at fortvivle, hvis du er blevet kontaktet af en annoncehaj, for det er relativt enkelt at slippe fri af annoncehajernes gab:

A – Start med at søge på firmaets navn på Google. Ofte vil du straks kunne se, om firmaet bliver beskyldt for fusk.

B – Brug et af de 10 standardafslag, som kan downloades fra Håndværksrådets anti-hajside hjemmeside www.hajnettet.dk.

C – Politianmeld evt. fupfirmaet ved hjælp af den skabelon til politianmeldelse, Håndværksrådet har udarbejdet.

D – Undersøg, om virksomheden er omtalt på hajnettet.dk’s side med advarsler mod navngivne firmaer.

E – Lad være med at betale noget. Hvis svindlerne forstår, at du ikke vil betale noget, mister de interessen.

På Håndværksrådets hjemmeside www.hajnettet.dk kan du blandt andet finde gode råd til, hvordan du opdager en annoncehaj, og hvordan du afviser de efterhånden sjældne telefoniske henvendelser og de meget hyppige forsøg på fakturafup.

Relateret indhold