Aalborg Portland køber belgisk konkurrent

For cirka 2,3 millarder kroner overtage Aalborg Portland cementkoncernen Compagnie des Ciments Belges. Købet øger koncernens aktiviteter med godt 20 procent.
Med opkøbet løfter Aalborg Portland omsætningen til mere end otte milliarder kroner. Pressefoto.
Med opkøbet løfter Aalborg Portland omsætningen til mere end otte milliarder kroner. Pressefoto.

Om Aalborg Portland

  • – Aalborg Portland Holding omsatte sidste år for 6,5 milliarder kroner og har 2.600 medarbejdere, heraf godt 700 i Danmark. Aalborg Portland Holding er moderselskabet for en række cement- og betonvirksomheder i blandt andet Norden, USA, Tyrkiet, Egypten, Malaysia og Kina.
  • – Datterselskabet Aalborg Portland A/S står for Danmarks eneste cementproduktion. Her har et mangeårigt fokus på miljø- og energiinvesteringer resulteret i, at fabrikken i dag er anerkendt som en af de mest ressourceeffektive cementfabrikker.
  • – Aalborg Portland Holding har siden 2004 været ejet af Cementir Gruppen, en international leverandør af cement og beton, som har hovedkontor i Rom og er noteret på den italienske fondsbørs i Milano.

Aalborg Portland Holding, der er moderselskab for en række cement- og betonvirksomheder i blandt andet Norden, USA, Tyrkiet, Egypten, Malaysia og Kina, tager nu et markant væksthop gennem et af koncernens hidtil største opkøb.

Koncernen overtager samtlige aktiviteter i den belgiske cementkoncern Compagnie des Ciments Belges S.A. (CCB), der råder over den store cementfabrik Gaurain-Ramecroix/Chercq med en årlig kapacitet på 2,3 millioner tons grå cement, en omfattende produktion af 4,8 millioner tons tilslagsmaterialer primært i form af grus og sten fordelt på andre to produktionssteder samt 10 fabriksanlæg til produktion af færdigbeton med et samlet salg på 800.000 kubikmeter om året.

Vores nuværende omsætning og medarbejderstab øges med godt 20 procent.

CFO Henning Bæk Aalborg Portland Holding

Omsætning på 8 mia.

Den belgiske koncern CCB omsatte i 2015 for 1,4 milliarder kroner, og opkøbet løfter således Aalborg Portland Holdings omsætning med godt 20 procent til mere end 8 milliarder kroner:

– Vi er meget tilfredse med, at der er opnået enighed med ejerne om overtagelsen af CCBs aktiviteter i det sydvestlige Belgien. Vi har i dag cementfabrikker i Aalborg, Tyrkiet, Egypten, USA, Kina og Malaysia og kan med CCB udvide vores position i Europa og diversificere vores fysiske tilstedeværelse, forklarer bestyrelsesformand i Aalborg Portland Holding Søren Vinther og fortsætter:

– CCB er et vertikalt integreret selskab, og vi vil udover cementproduktion og produktion af færdigbeton sætte os på en større del af værdikæden med CCBs store produktion af tilslagsmaterialer, siger han.

Understøtter strategi

Sælgeren er franske Ciments Français S.A.S, der er ejet af italienske Italcementi og tyske HeidelbergCement, og prisen er EUR 312 millioner svarende til 2,3 milliarder kroner.

Købet understøtter Aalborg Portland Holdings ambitiøse vækststrategi, og koncernen ser et stort vækstpotentiale i Benelux-landene, Frankrig og Mellemeuropa i det hele taget.

Medarbejderstaben hos CCB tæller knap 450 medarbejdere, og Aalborg Portland Holding får herved total set mere end 3.000 medarbejdere:

– Vores nuværende omsætning og medarbejderstab øges med godt 20 procent. Købet vil dog kun i nogen grad få effekt i vores 2016-regnskab, da vi nu skal afvente de europæiske konkurrencemyndigheders, herunder EU-Kommissionens godkendelse af transaktionen. Vi forventer dog, at alt kan gennemføres og afsluttes inden årets udgang, siger CFO Henning Bæk, Aalborg Portland Holding.

Vi forventer, at alt kan gennemføres og afsluttes inden årets udgang, siger CFO Henning Bæk, Aalborg Portland Holding.
Vi forventer, at alt kan gennemføres og afsluttes inden årets udgang, siger CFO Henning Bæk, Aalborg Portland Holding.

Relateret indhold