66 konkurser i februar

Nye tal viser, at der var 66 konkurser i februar i bygge- og anlægsbranchen - en lille stigning i forhold til januar.
Dansk Byggeri vurderer, at der vil være færre konkurser i 2018 end i 2017. Foto: Colourbox.
Dansk Byggeri vurderer, at der vil være færre konkurser i 2018 end i 2017. Foto: Colourbox.

Dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 66 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i februar. Vi er dermed oppe på 117 indtil videre i år.

– 66 konkurser i bygge- og anlægsbranchen er lidt flere end i januar. Men det er ikke noget, der er faretruende. Niveauet er stort set som gennemsnittet for sidste år, fortæller analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

– Med tal for de første to måneder er det stadig for tidligt at se, om der er sket et skift i forhold til sidste år, men det er glædeligt, at vi har lagt de høje tal fra slutningen af 2017 bag os. Det er samtidig vores vurdering, at som 2018 skrider frem, kommer vi til at se lidt færre konkurser end sidste år siger Andreas Fernstrøm.

I november 2017 var der 79 konkurser. I december 2017 var der 129 konkurser, og i januar 2018 var der 51 konkurser. Antallet af konkurser for hele 2017 var 816.

Relateret indhold