Vokseværk: Vores sommerhuse bliver større og større

Stigende velstand kan også ses på størrelsen på vores sommerhuse. De små huse på under 50 kvm bliver færre. Flere når op over 175 kvm.
Stort hvidt hus med rødt tag ligger tæt ved stranden i Løkken. Marhalm i forgrunden
Tiltagende krav til plads og bekvemmelighed samt efterspørgslen fra turister er medvirkende til, at de danske sommerhuse er blevet mere rummelige i løbet af de seneste år. Foto: Getty Images

Danmarks samlede CO2-udledninger skal nedbringes – bl.a. ved at vi bygger mindre og mere CO2-venlige boliger af biobaserede- og/eller genbrugsmaterialer. Samtidig bygger vi samtidig større og større boliger, og også sommerhusene har tilsyneladende fået vokseværk.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har kigget ind i.

Læs også

Velkomn køber 667 rækkehuse i milliardhandel

Tallene viser bl.a., at der de seneste fem år er der føjet markant flere store sommerhuse til den samlede bygningsmasse. Det er især sommerhuse på mere end 100 kvm, der er bygget flere af. Derudover er mange mindre sommerhuse blevet udbygget.

342 flere af de helt store

Sommerhuse på mellem 100 og 124 kvm er den kategori, der er vokset mest i de seneste par år. Således er der kommer 374 flere sommerhuse til i denne kategori siden 2020. Kun sommerhuse under 50 kvm er der blevet færre af siden 2020. Det kommer ikke bag på presseansvarlig i mæglerkæden, Thomas Hovgaard.

– I de sidste tyve år, har vi været vidne til en udvikling, som har været styret af vores stigende velstand. Og den udvikling har i den grad også sat sit præg på vores sommerhuse.

Størrelse på danske sommerhuse 2020 – 2024
Kvm20202021202220232024
>501.7041.7481.7691.7381.680
50 – 746.3016.4596.5196.5066.407
75 – 997.6167.7417.7777.8137.782
100 – 1244.7634.9334.9875.0435.137
125 – 1491.7631.8241.8611.8961.950
150 – 174592628654690708
175<388402415424427
Uoplyst757677102104
Kilde: Danmarks Statistik

I samme periode er der kommet 342 flere af de større og helt store sommerhuse på mellem 125 og mere end 175 kvm til, viser tallene.

Skal kunne bruges hele året

Mange af de små sommerhuse er bygget i en tid, hvor de kun blev brugt i de varme måneder, og hvor kravene til en sommerbolig var betydeligt mere beskedne, end de er i dag. Mange af dem er siden blevet udbygget for at leve op til de højere krav, de fleste danskere stiller til en bolig – og også en sommerbolig – i dag.

Læs også

Byggeriets parter hilser de strammere CO2-krav velkommen

– I dag bruger vi vores sommerhuse hele året. Derfor har det været nødvendigt at isolere dem og etablere en varmekilde. Samtidig er vores behov for plads og bekvemmelighed vokset, og derfor ser vi en vækst i areal, som nok er kommet for at blive, siger Thomas Hovgaard.

Relateret indhold