”Naturligt centrum for social aktivitet og fællesskab” når vigtig milepæl

Nordstern har opført flere projekter for Lærernes Pension i Risskov, og det igangværende Selmerhusene bliver et væsentligt bidrag til udviklingen af Bindesbøll Byen.
Selmerhusenes røde facader.
Når hele Bindesbøll Byen står færdigt, vil det inkludere et bredt udvalg af boliger.

Selmerhusene, der består af i alt 294 lejligheder og er en del af Bindesbøll Byen i Risskov i Aarhus, er nu så langt, at Lærernes Pension og Nordstern har kunnet fejre rejsegilde.

– Selmerhusene kommer til at fuldende Bindesbøll Byen, og vi glæder os især til, at fælleshuset står færdigt til næste forår, så det kan blive et naturligt centrum for sociale aktiviteter og fællesskab for beboerne på tværs af de fem ejendomme, vi ender med at eje i Bindesbøll Byen, siger Maria Uebel Mørch, seniorprojektleder i Lærernes Pension.

Læs også

Nordstern skal sikre flere hotelværelser til Vejles multihus

Selmerhusene består af flere boligenheder, designet med fokus på høj arkitektonisk værdi, livskvalitet og bæredygtighed in mente. Projektet består af ca. 23.600 m2 boligbyggeri, der opføres på fire byggefelter og afleveres i tre etaper.

Om Selmerhusene

• Bygherre: Lærernes Pension
• Bygherrerådgiver: Rambøll
• Projektudvikling og totalentreprenør: Nordstern
• Arkitekt: Arkitema Architects
• Ingeniør: Ingeniør’ne

Ifm. byggefelt et og to etableres en p-kælder med 123 P-pladser. De ti bygninger opføres som karrebebyggelser med fælles gårdrum i midten:

– Dette projekt repræsenterer en vigtig milepæl i vores samarbejde med Lærernes Pension, og vi ser frem til at færdiggøre Selmerhusene, siger Claus Møller, direktør nybyg vest hos Nordstern.

Når hele Bindesbøll Byen står færdigt, vil det inkludere et bredt udvalg af boliger; fra lejligheder til rækkehuse, der understøtter det lokale samfund.

Læs også

240 projekter viser nye klimavenligere veje gennem arkitektur og design

Nordstern og Lærernes Pension har i udviklingen lagt vægt på bæredygtighed med fokus på DGNB Guld, hvilket afspejles i DGNB Guld-præcertificeringen.

Relateret indhold