Rødovreprojekt skaber 1000 boliger

Rødovre kommune barsler med en ny lokalplan, hvor et øde område i fremtiden skal rumme 1000 nye boliger.
I alt skal det nye Rødovreprojekt skabe 1000 nye boliger. Illustration: Rødovre Kommune.
I alt skal det nye Rødovreprojekt skabe 1000 nye boliger. Illustration: Rødovre Kommune.

Rødovres kommunalbestyrelse har vedtaget forslag til en ny lokalplan for Irmabyen, der giver mulighed for at realisere en helt ny bydel med cirka 1000 boliger. Det oplyse kommunen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om COOP’s arealer ved Korsdalsvej, som i dag ligger øde hen. Hvis det går efter planen, vil området om få år blive forvandlet til en levende bydel med Irmas tidligere kaffetårn som omdrejningspunkt.

Irmabyen er et stort projekt i Rødovre og forventes at udvide kommunens indbyggertal med cirka 10 procent.

Erik Nielsen Borgmester i Rødovre Kommune

– Det er et utroligt spændende projekt, som bliver en gevinst for Rødovre. Irmabyen giver mulighed for, at vi i lokalområdet får flere af de boligtyper, der er mangel på. Der er bred politisk opbakning til projektet, og vi er klar til at understøtte det, blandt andet med en ny daginstitution i området. Jeg glæder mig til at høre, hvad borgerne siger til projektet, siger borgmester Erik Nielsen.

Borgerne skal høres

I høringsperioden inviterer Rødovre Kommune nemlig alle interesserede til et borgermøde, hvor der udover lokalplanen også informeres om VVM-redegørelse og miljørapport.

– Irmabyen er et stort projekt i Rødovre og forventes at udvide kommunens indbyggertal med cirka 10 procent. Derfor er det vigtigt, at alle relevante miljømæssige og økonomiske aspekter bliver grundigt undersøgt, siger Erik Nielsen. Det oplyses i den sammenhæng, at borgermødet afholdes på Rødovregaard onsdag den 15. april 2015.

Det er i øvrigt ejendomsselskabet ELF Development A/S, der står for udviklingen af området.

Oversigtskort over den planlagte bydel. Illustration: Rødovre Kommune.
Oversigtskort over den planlagte bydel. Illustration: Rødovre Kommune.

Relateret indhold