Rådgivere valgt til stor metroforlængelse i Nordhavn

Metroselskabet har valgt Systra Danmark og Vanovis som rådgivere på areal- og rettighedsområdet for den kommende forlængelse af metrolinjen M4 til Ydre Nordhavn.
- De stiller med et hold af kompetente rådgivere og relevant erfaring, lyder det fra projektdirektør Bent Christensen, Metroselskabet, om Systra og Vanovis.

2030 udvides metronettet igen.

Denne gang med to nye stationer i Nordhavn-stationerne, Levantkaj og Nordsø Plads, der er en forsættelse af linjen fra Orientkaj og planlagt som 1,6 km højbane.

Stationerne skal sikre effektiv, kollektiv transport fra dag ét til de ca. 35.000-40.000 mennesker, der – når hele Nordhavn er udbygget – forventes at bo, arbejde og færdes i hovedstadens største udviklingsområde.

Læs også

Rådgivere valgt til Metroselskabets største reinvesteringsprojekt

Nu har Metroselskabet valgt Systra som rådgiver med Vanovis som underrådgiver til at assistere med rådgivningsopgaven på areal- og rettighedsområdet.

Som rådgivere på areal- og rettighedsområdet skal bl.a. planlægges og udføres arealoverdragelser og udarbejdes servitutter, der skal sikre og beskytte det fremtidige metroanlæg.

Nordhavn er Københavns Kommunes største nuværende byudviklingsområde, og frem mod 2070 bliver hele bydelen udviklet til en blandet by med boliger, erhverv og kulturaktiviteter.

Opgaven indebærer også dialog med relevante parter og bidrag til tekniske aftaler for anlægget af M4 til Ydre Nordhavn.

Stærkt felt og konstruktivt samarbejde

Opgaven blev tildelt gennem udbud med forhandling. Fire teams ansøgte om prækvalifikation, hvoraf tre blev prækvalificeret til at aflevere tilbud på opgaven.

– Det var et stærkt felt, hvor valget faldt på Systra med Vanovis, siger projektdirektør Bent Christensen, Metroselskabet.

– De stiller med et hold af kompetente rådgivere og relevant erfaring og har fra begyndelsen fremvist solide bud på metodebeskrivelse, proces og tidsplan. Jeg ser frem til et godt samarbejde om den næste metrostrækning, der skal betjene beboere og erhvervsliv i de nye byområder i Nordhavn.

Læs også

Hvem skal drive Metroen? Tre bydere går videre

Direktør for forretningsområdet Rail i Systra Danmark, Thomas Vesterholm, ser frem til et konstruktivt samarbejde:

– Hos Systra har vi haft fornøjelsen af at bidrage til alle linjer på den københavnske metro – også M4 til Nordhavn, hvor vi har udredt de mulige linjeføringer til Orientkaj. Vi glæder os til at bygge videre på vores erfaringer på den nye metroforlængelse og være med til at skabe de bedste løsninger for Københavns kollektive og bæredygtige infrastruktur.

Læs også

Ny metro bygger bro til Københavns fremtid

Direktør Jakob Højgaard-Geraae, Vanovis:

– Til trods for, at Vanovis er et nystartet firma, har vores medarbejdere et bundsolidt kendskab til både Metroselskabets projekter og dygtige medarbejdere. Det er glædeligt, at Vanovis’ erfaring er med til at sikre en grønnere og mere sammenhængende mobilitet i fremtidens erhvervs- og beboelseskvarterer i Ydre Nordhavn.

I 2024 åbnede forlængelsen af M4 til Sydhavn og Valby med fem nye stationer, som i 2025 har haft 66 % flere passagerer end forventet.

Relateret indhold