Femern kan ikke redde boliger på Lolland

Alene i 2015 skal 150 sunde boliger rives ned på Lolland. De kan ikke lejes ud, og Femern-forbindelsen har brug for andre hustyper til de kommende anlægsarbejdere.
I år skal 150 sunde andelsboliger rives ned på Lolland, fordi de ikke kan lejes ud. Foto: Colourbox.
I år skal 150 sunde andelsboliger rives ned på Lolland, fordi de ikke kan lejes ud. Foto: Colourbox.

I år regner Landsbyggefonden med at udbetale støtte til nedrivning af 150 sunde, almennyttige boliger på Lolland. Der kan ikke findes lejere til boligerne, og håbet om, at det kæmpestore anlægsarbejde der er på vej i form af Femern-forbindelsen, er nu også blevet slukket. Det skriver DR.

– Boligselskaberne har spurgt Femern-forbindelsen, om de havde brug for boligerne. Men de havde behov for andre boligformer til de medarbejdere, der skal huses i forbindelse med anlægsprocessen, siger Birger Christensen, der er sekretariatschef i Landsbyggefonden.

Boligselskaberne har spurgt Femern-forbindelsen, om de havde brug for boligerne. Men de havde behov for andre boligformer til de medarbejdere, der skal huses i forbindelse med anlægsprocessen.

Birger Christensen{break}Sekretariatschef i Landsbyggefonden

Nedrivningen af de almennyttige boliger sker for at undgå, at vedligeholdelsesudgifterne væltes over på de andre beboere, og Boligforening Lolland har netop ansøgt om nedrivning af 69 boliger i en række mindre bysamfund.

850 boliger skal rives ned

– Det er jo kedeligt at rive sunde boliger ned, som ikke fejler noget. Men hvis vi ikke gør det, så er det de andre beboere, der i sidste ende kommer til at betale i form af huslejestigninger, siger formand for Boligforeningen Lolland, Niels Kruse.

Han peger på sammenklumpningen af mennesker i de større byer som årsagen til de mange tomme boliger i udkantsdanmark, og den holdning deles af Landsbyggefonden, der i år forventer at udbetale støtte til nedrivning af 850 almennyttige boliger landet over.

– Det er jo de områder, som i de her år mister indbyggere. Og dermed mister områderne også lejesøgende til det almennyttige byggeri, siger sekretariatschef Birger Christensen.

Tønder, Lemvig, Struer og ikke mindst Lolland er typisk de steder i Danmark, hvor rækkehuse og lejligheder rives ned.

Relateret indhold