Femern A/S sender bygherrecenter i udbud

Hovedentreprisen for renovering af det tidligere Danhotel i Rødbyhavn er sendt i udbud.
Det tidligere hotel skal shines op. Foto: Femern A/S.
Det tidligere hotel skal shines op. Foto: Femern A/S.

Femern A/S fortsætter med at gøre klar til aktiviteterne i forbindelse med etablering af Femern Bælt-forbindelsen.

Nu skal der laves bygherrecenter i Rødbyhavns gamle Danhotel. Det betyder, at den 2600 etagekvadratmeter store og fem etager høje bygning skal renoveres.

Renoveringen omfatter udendørs opgaver som etablering af ny flugtvejstrappe samt reparation af murkronerne og facadeelementer. Kælderen skal udstyres med nyt ventilationsanlæg, en af etagerne skal indrettes til anretterkøkken, bespisningsområde og udstillingscenter, mens en anden etage indrettes til åbent kontor med enkelte møderum.

Det kommende bygherrecenter skal også rumme plads til cirka 75 kontorarbejdspladser, et antal overnatningspladser, reception samt møde- og udstillingsfaciliteter.

Omkring en tredjedel af Femern A/S’ medarbejdere ventes i anlægsfasen at have fast base i Rødbyhavn, mens endnu cirka en tredjedel vil have skiftende arbejdssted mellem København og Rødbyhavn. Den sidste tredjedel vil arbejde fra København eller i Tyskland.

Relateret indhold