Det har taget bygherren Metroselskabet og entreprenøren Züblin cirka fire år at bygge de 46 trin, der forbinder metro, tog og gadeplan på Østerport Station. Det er mindre end ét trin om måneden.
Det hører da heller ikke til normalen, forklarer projektchef Robert Dam, men bunder i det ekstremt kompliceretde funderingsprojekt, der går forud.
Byggegruben er etableret kun 1,2 meter fra det eksisterende Spor 6 på Østerport Station, klos op ad den fredede stationsbygning og ovenpå centrale spildevands- og ferskvandsledninger til Københavns forsyning.
Det har krævet helt særlige hensyn til både planlægning og udførelse, og Züblins funderingsafdeling har da også gravet dybt i kompetencerne for at løse opgaven, der udover spuns og in situ-beton har budt på slurrypæle, GEWI-pæle, TAM-grouting og jordankre.
Udfordringer løst i fællesskab
I de seneste fire år er udfordringerne i undergrunden blevet løst i tæt samarbejde mellem Metroselskabet, de rådgivende ingeniører fra Cowi og Züblin. Designet er blevet tilpasset de fysiske forhold, fundamentet under den gamle station er blevet forstærket og den komplekse konstruktion er optimeret, så den slet ikke har kontakt med stationsbygningen.
Da designet var på plads, stødte gravemaskinerne på arkæologiske effekter i bunden af byggegruben. Så var det fuld stop, mens arkæologer fra Københavns Museum sikrede de mulige rester fra broværket til en fæstning fra 1800-tallet.
Projektchef Robert Dam fra Züblin har været med til at udvikle deløsninger, der skulle indhente noget af den tabte tid.
– Hver gang vi stødte på en udfordring i undergrunden, måtte vi finde andre steder at optimere, forklarer Robert Dam og kommer med et konkret eksempel:
– For at spare tid besluttede vi at installere præfabrikeredebetondæk, som vi kunne hejse direkte ind med en mobilkran. Det lyder måske lige til, men elementerne er så komplekse i form ogarmering, at det ikke umiddelbart var muligt at få dem produceret pånormal vis. Derfor fik vi Züblins egenproduktion til at armere ogstøbe elementerne på en anden plads, så vi kunne fragte dem direkte ind til Østerbro i takt med, at vi skulle installere dem, forklarer han.
Her ventede Danmarks største mobile bæltekran på at hejse de op til 24 tons tunge elementer ind på plads – en manøvre, der sparede seks uger i tidsplanen, forklarer Robert Dam.
Et sikkert arbejdsmiljø
Det komplekse funderingsprojekt er planlagt og styret med BIM 5D,og Metroselskabet og Züblin har fra de indledende faser opbyggetprojektet i 3D for at skabe overblik og mulighed for at styre denkomplekse opgave bedst muligt.
3D-modellen har ikke kun haft betydning for planlægning og udførelse. Den har også spillet en afgørende rolle for arbejdsmiljø og sikkerhed på den meget trange byggeplads midt i København. Züblin har netop rundet 850 dage uden arbejdsulykker på projektet, og her har det særlige fokus på koordinering og planlægning af arbejdsopgaverne spillet en stor rolle, fortæller Robert Dam.
– Vi har stram styring og fokus på arbejdsmiljø. 3D-modellen gør detlettere for os at koordinere arbejdet, men det er medarbejderne udepå pladsen, der leverer resultaterne, understreger han og tilføjer, atder også er et tæt samarbejde med Arbejdstilsynet, der bliver brugtsom sparringspartner.