Fokuspunkter for Den Cirkulære Byggeplads
- – Korrekt sortering af byggeaffald
- – Indsamling og opbevaring af spild og affald fraktionsvis
- – Muligheder for samarbejde om returordninger for fraskær, spild, restmateriale
- – Muligheder for at reducere emballagemængden
- – Koordinering af materialer mellem byggeprojekter
- – Transport af byggematerialer og jord til og fra byggepladsen*
- – Transport på byggepladsen*
- – Energiforbruget til bl.a. opførelse og udtørring af byggeriet*
- – Vandforbruget*
- – Mængden af byggeaffald*
- * Krav i den frivillige bæredygtighedsklasse
- Kilde: Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet
Intet træ ryger ud – alt ryger til genbrug!
Så klar er holdningen på en byggeplads i Strib ved Middelfart, hvor 54 seniorboliger er under opførelse ved kursuscenter Brogaarden. De tre initiativtagere til en lokal udgave af Den Cirkulære Byggeplads er projektchef Jacob Eriksen fra Hans Jørgensen & Søn, der er hovedentreprenør på projektet, Jakob Rauff Baungaard med titlen projektleder, Cirkulær Økonomi fra Middelfart Kommune samt ansvarlig for Gentræ-konceptet i Stark, Kent Fonseca.
Når du sparer på ressourcerne, får du automatisk en CO2-besparelse.
Jakob Rauff Baungaard, Projektleder, Cirkulær Økonomi, Middelfart Kommune
De tre har slået sig sammen om at udvikle Den Cirkulære Byggeplads, mens byggeriet står på, og mødes derfor hver sjette uge i skurvognen på byggepladsen for at ideudvikle, inspirere hinanden og tage konkrete initiativer.
– Kent og jeg har mødtes gennem Gentræ, som jeg synes, er rasende spændende. Da vi så gik i gang med at starte denne her byggesag op, tænkte jeg: Hvorfor bruger vi ikke de samme koncepter her? F.eks. har vi brugt interimsdøre, som er genbrug fra et DGNB-byggeri i Herlev. Nu anvender vi dem så her, og Stark har sagt ok til at lavet en takeback-ordning på dem, så de på et tidspunkt ryger videre til et andet byggeri, fortæller Jacob Eriksen fra Hans Jørgensen & Søn til Dagens Byggeri.
Fra forskallingsbrædder til byggepladshegn
Ideerne opstår bl.a., når de byggeansvarlige går en runde på byggepladsen for at spotte grønne tiltag og muligheder. Observationerne bliver vendt og handlet på på møderne, som der bliver taget referat af. Dermed kan deltagerne gå tilbage og se, hvilke konkrete cirkulære tiltag, der er sat i gang, hvilke nye ideer/tiltag der er kommet frem på mødet, og hvilke udfordringer og barrierer der skal dribles uden om for at komme i mål med en specifik idé.
– F.eks. kan Kent sige: ‘Jeg har en masse forskallingsbrædder liggende fra et andet projekt.’ Så finder vi på at lave et 120 meter byggepladshegn med de brædder og stolper, han allerede har liggende. Når vi er færdige med det, kommer det ned i gentræsburene og bliver sendt tilbage til Stark i en takeback-ordning, fortæller Jacob Eriksen og tilføjer:
– Vi har også selv fundet nogle krydsfinerplader på en anden sag, som vi har lavet gentræsramper af, til når folkene skal ind og ud af boligerne. Det gør bl.a. noget godt for ergonomien, når folkene skal ind og ud med trillebøre.
Genbrugslandmålerpinde
En anden af de ideer, der er opstået via dialogen på et af møderne på byggepladsen i Strib, er affødt af, at Hans Jørgensen & Søn havde indkøbt landmålerpinde for omkring 65.000 kr.
For at de ikke skal ende som brændsel på genbrugspladsen, bliver det aftalt, at Stark Gentræ køber pindene, når de ikke længere skal bruges på byggepladsen. Herefter bliver de klargjort og solgt videre til andre projekter via endnu en takeback-ordning.
– Normalt smider vi dem ud, men nu er de blevet til genbrugslandmålerpinde. Vi har skilt landmålergalgerne ad igen, og så kan stokkene bruges igen, fortæller Jacob Eriksen.
Bidrager til adfærdsændringer
Kent Fonseca fra Stark Gentræ har genanvendelse og cirkulært byggeri som sit fokuspunkt i alt han gør. Han har et enormt netværk på de danske byggepladser, og kan derfor jævnligt se, hvordan materialer, der ikke længere kan bruges på den ene byggeplads, kan blive til guld på den næste byggeplads. Nu er også byggepladsen i Strib med til at sende brugbart træ videre.
– Vi har kørt gentræsbure derud sammen med en sorteringsvejledning, der bidrager til adfærdsændrende handlinger på byggepladsen. Hans Jørgensen & Søn har også fået fem borde- og bænkesæt over, som er produceret på et socialøkonomisk værksted, vi har et samarbejde med. Vi har en takeback-ordning, så de betaler 2.000 kr. for hvert sæt, men får 500 kr. tilbage, når de ryger videre, men jeg har da drillet dem lidt og spurgt, hvorfor de ikke bare laver dem selv? De er lavet af affaldstræ, og det har de jo meget af, siger Kent Fonseca, der håber initiativet – bl.a. med Middelfart kommunes mellemkomst – vil brede sig til andre byggepladser.
– Det kan da være, det på et tidspunkt kaster noget af sig i et kommunalt udbudsmateriale, siger han.
Holder på varmen
Byggeriet i Strib er – udover det cirkulære initiativ – også pilotprojekt for den helt nye og patenterede sikringsanordning til døre og vinduer, Jatalock, der har flere funktioner og efter aftale med bygherre bliver afprøvet på projektet.
– I byggefasen står vinduer og døre ofte åbne, hvilket øger risikoen for skader fra f.eks. regnvand eller når de utilsigtet bliver brugt som adgangsveje. Vi tænder for fjernvarmen, mens byggeriet tørrer ud, og her er det vigtigt, at både døre og vinduer er lukkede. Ellers siver varmen ud, og så er det ligesom at fyre for fuglene. Udover at det er økonomisk fornuftigt, giver sikringsanordningen også en bedre sikkerhed, hvis byggeriet er i flere plan, fortæller partner Tage Krogsgård og tilføjer, at sikringsanordningen er produceret i genbrugsplast.
Han og hans to partnere har allerede haft kontakt med flere forskellige faggrupper i byggeriet, og her er der stor interesse for anordningen, der ud over at minimere CO2-udslippet og varmetabet i byggefasen også forebygger mod tyveri og hærværk.
– Vi har f.eks. talt med flere elementbetonfabrikker, der leverer elementer med vinduer i og godt kan se fordelene ved at montere sikringsanordningen på vinduer og døre i byggeprocessen. Vinduesfabrikkerne siger også, at det kun kan gå for langsomt med at få den på markedet. Så behovet er der, siger Tage Krogsgård.
Automatisk CO2-besparelse
Første møde i ‘den cirkulære klub’ blev afholdt i foråret, og deltagerne har indtil videre mødtes tre gange. Planen er at mødes hver sjette uge indtil byggeriet er afleveret. Middelfart Kommunes projektleder for cirkulær økonomi, Jakob Rauff Baungaard, er meget glad for initiativet.
– Jeg hepper virkelig på dem, og det er så fedt, de er gået i gang selv. Når vi som kommune er med, vil nogle kalde det kommuneinvolvering, men her er det visionære firmaer, der står bag initiativet, der er drevet af nogle personer, som har et drive og et ønske om at ændre nogle ting. Det er fedt at være omgivet af sådan nogle handlingsorienterede mennesker, siger Jakob Rauff Baungaard.
Han har været ansat som projektleder inden for cirkulær økonomi i den vestfynske kommune i foreløbigt to år nu. I 2009 var han sammen med tre partnere med til at starte det grønne konsulenthus Worldperfect i Aarhus, og han har derfor bred erfaring med bæredygtighed og cirkulær økonomi.
– Det er kun få år siden, cirkulær økonomi blev et fokusområde i Middelfart Kommune. Inden var der stort set kun fokus på isolering og CO2. Ressourceområdet var der ikke så meget fokus på, men de to er hinandens forudsætninger. Når du sparer på ressourcerne, får du automatisk en CO2-besparelse, siger han.
Pindstrup Fonden fortæller om den cirkulære byggeplads på senior resort-projektet på Klimafolkemødet, der afholdes i Middelfart d. 1.-3. september. Her bliver også flere af de recirkulerede produkter fremvist.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';