Building Green: Byggeriet skal bryde grænserne

Eventen byder i år inden for til temaet 'Beyond The Roadmap', hvor der vil blive udforsket og diskuteret, hvordan en mere bæredygtig byggebranche egentlig ser ud.
Building Green København finder i år sted 30.-31. oktober i Forum, København. Foto: Building Green København.
Building Green København finder i år sted 30.-31. oktober i Forum, København. Foto: Building Green København.

Mere end 8.000 deltagere i Forum, danske og internationale talere og debatter fra fem scener samt udstillinger fra ca. 170 virksomheder.

Building Green København markerer sig ikke kun i Danmark, men i hele Norden som eventen med fokus på mere bæredygtighed i byggeriet.

Læs også: Rekordmange på Building Green: “Teknologi kan ikke redde verden alene”

I år afholdes eventen 30. og 31. oktober, og temaet bliver ‘Beyond The Roadmap’.

Læs også: Bygma: Uden partnerskaber kan vi strande i byggeriets grønne omstilling

Dermed ønsker Building Green at sætte fokus på visionen for en fremtid med mere bæredygtigt byggeri, der kan imødekomme Parisaftalen, fortæller direktør Sarah Elhauge:

– I år har vi valgt temaet, fordi det er helt unikt, at en branche er gået sammen om at få strengere krav, og det giver os anledning til at have mange af de komplekse snakke, som branchen har brug for – om politik, videnskab, økonomi og adfærd, men også til at fortsætte vores arbejde med at dele viden om byggeri på planetens præmisser.

Lavere grænseværdi

Forestil dig en verden, hvor byggebranchen fuldt ud følger retningslinjerne fra klimavidenskaben og opererer inden for de fastsatte grænser.

Reduction Roadmap, der er blevet til på initiativ af tegnestuerne Effekt og Cebra samt de rådgivende ingeniører Artelia, har kastet lys over branchens udledninger og rejst spørgsmålet: Hvad er næste skridt?

Læs også: Biodiversitet bliver målbart – national målemetode ét skridt nærmere

Partnerne bag Reduction Roadmap har arbejdet på at belyse, hvor meget byggebranchen skal nedbringe sine CO2-udledninger for at imødekomme Parisaften, og peger på, at nybyggeri skal udlede under 5,8 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 om året for at opfylde målene.

Den nuværende grænseværdi på 12,0 kg.

Fremskynder dialog

Mere end 600 virksomheder støtter kravet om en strammere lovgivning, og på dette års Building Green bliver det udforsket og diskuteret, hvordan en mere bæredygtig byggebranche egentlig ser ud.

– Hos Cowi arbejder vi for at skabe løsninger, der flytter verden i en mere bæredygtig retning, siger bæredygtighedsdirektør Gitte Gylling Olesen, Cowi, der støtter op om roadmappet.

Læs også: Folkemødet: Cirkulær ByggePlads skal samle branchen

– Vi kigger meget ind i at bringe planetens tilbageværende ressourcer klogt i spil og stræber efter at minimere vores miljømæssige aftryk så meget som muligt. Og ved at bringe fokus på dette tema er vi med til at fremskynde den allerede igangværende dialog og styrke vores involvering omkring bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen, uddyber hun.

Relateret indhold