Vi lever i høj grad af energiindustrien

Energiindustrien har historisk betydning for den danske velfærdsstat. Reduktion af energibehovet i bygninger kan i fremtiden øge industriens betydning.
Reduktion af energibehovet i bygninger handler konkret om forbedringer af klimaskærmen i både det eksisterende og nye byggeri. Foto: Colourbox.
Reduktion af energibehovet i bygninger handler konkret om forbedringer af klimaskærmen i både det eksisterende og nye byggeri. Foto: Colourbox.

En ny rapport af Quartz+Co viser, at hver femte eksportkrone kommer fra energiindustrien. Denne del af eksporten udgør 125 milliarder kroner, der i høj grad er afgørende for energiindustriens betydning, påpeger DI Energi og Dansk Energi, der står bag rapporten.

Energiindustriens omfang og eksportsucces skyldes den politiske kurs mod CO- frihed og energiuafhængighed, der skal fortsættes, hvis sektoren forsat skal have stor betydning.

Den almene boligsektor har i høj grad været drivkraft i forhold til at vise de tekniske muligheder for at reducere energiforbruget betragteligt.

PA Manager Susanne Kuehn Rockwool Scandinavia

– Hvis vi i Danmark om 30 år skal råde over et lige så omfattende eksporterhverv som i dag, skal vi fastholde den kurs mod et energiuafhængigt, grønt og energieffektivt Danmark, skrev direktørerne fra DONG Energy, Vestas, Siemens Danmark, Grundfos, Velux og SEAS-NVE i et indlæg i Børsen 3. marts.

Energibehov i bygninger

– Eksporten forstærkes af, at danske virksomheder henvender sig til udlandet som klynge med erfaring og innovative løsninger til energieffektive bygninger. Udlandet efterspørger i høj grad den danske ekspertise inden for dette område, siger Susanne Kuehn, PA Manager i Rockwool Scandinavia.

Når det kommer til tilbageværende lavest hængende frugter for reduktion af CO2-udledninger, påpeger Susanne Kuehn netop en reduktion af energibehovet i bygninger.

Hun hæfter sig ved, at den klimakommission, som den tidligere regering nedsatte for at analysere mulighederne for et Danmark uafhængigt af fossile brændsler, også påpegede behovet for renovering af bygningsmassen, hvis omstillingen skal være økonomisk overkommelig.

Svært at synliggøre

Konkret handler det om forbedringer af klimaskærmen i både det professionelle og private eksisterende og nye byggeri.

Om det eksisterende byggeri mener Susanne Kuehn, at det for de private husejere drejer sig om energiklasser og øget værdi ved salg.

– Mange husejere har vanskeligt ved at se værdien af investeringer, som er tilbagebetalt om 10-15 år, for bor man overhovedet i huset til den tid? Derfor har de nye undersøgelser om, at huse med godt energimærke kan sælges til en højere pris – og sælges hurtigere – stor betydning for husejeres interesse i forbedringer af deres boligs energistandard, siger hun.

Almen sektor forrest

Blandt de professionelle bygningsejere som eksempelvis pensionskasser er der en større interesse for energirenovering, da der er tale om langsigtede investeringer.

– Også i den almene boligsektor ses en interesse i at investere i en bedre energistandard. Den almene boligsektor har i høj grad været drivkraft i forhold til at vise de tekniske muligheder for at reducere energiforbruget betragteligt, siger Susanne Kuehn.

Sektoren har gennem en række visionære projekter vist, at det er muligt at opnå store besparelser, der går hånd i hånd med kvarterløft, hvilket er med til at sikre attraktive botilbud i fremtiden.

– På den måde har den almene boligsektor banet vejen for de frivillige lavenergiklasser for energirenovering i den eksisterende bygningsmasse, som vi kan forvente, når det nye bygningsreglement træder i kraft d. 1. januar 2016. Dermed viser Danmark igen vejen, og det er også med til, at vi kan bevare førerpositionen inden for eksport af energiløsninger, slutter Susanne Kuehn.

Relateret indhold