I Europa er der i disse år godt gang i opførelsen af fleretagers bygninger udført primært i træ, der i Danmark er udset til at spille en nøglerolle i forbindelse med den grønne omstilling. Især bliver der bygget meget i træ i Norge, Sverige og Finland.
Et af de fineste eksempler er det 18 etager høje Mjøstårnet i norske Brumunddal.
Ser man på danske nybyggerier, er tendensen ikke helt den samme. Her er 8 % af bygningerne konstrueret i træ. Ifølge regeringens strategi for en global klimaindsats skal det løftes til 20 % frem mod 2030.
– Forskning viser, at en stigning i anvendelse af træ i byggeriet på 10 % vil spare 2 millioner tons CO2 i løbet af de næste 10 år. Der er et kæmpe potentiale, og det er afgørende for den grønne omstilling, at træ bliver et langt mere naturligt valg af byggemateriale, end det er i dag, forklarer Aysar Dawod Selman, lektor på UCN’s byggeriuddannelser.
Hun er én af initiativtagerne til undersøgelsen, der tager temperaturen på den danske byggebranches holdning til anvendelse af træ i byggeriet. 155 aktører fra byggebranchen – herunder arkitekter, rådgivere, professionelle bygherrer og kommuner – har deltaget i undersøgelsen. Alle deltagere har mere end ti medarbejdere.
Undersøgelsen, der har ført til udgivelse af rapporten ‘Holdninger til træbyggeri’, peger på traditioner i branchen, udfordringer ift. det danske bygningsreglement og manglende erfaring og viden som hovedårsager til, at udviklingen mod at bruge mere træ ikke for alvor tager fart.
Bygningsreglement er en stopklods
Træ er først og fremmest anvendt i lavt byggeri såsom énfamiliehuse i Danmark. Når der skal bygges med træ i byggerier over tre etager, er bygningsreglementets brandkrav i dag en stor forhindring.
– Det er vi nødt til at kigge på, hvis vi skal have flere høje bygninger opført med en høj grad af træ som materiale. Samtidig kan vi se, at mange aktører i byggebranchen mangler viden om, hvilke løsninger, der findes for at kunne overholde kravene, som især drejer sig om dokumentation for brandimprægnering, fortæller Aysar Dawod Selman.
Hun fremhæver, at en trækonstruktion er brandsikker, når den er velprojekteret, og det er derfor afgørende at integrere ekspertise fra erfarne ingeniører, bygningskonstruktører og arkitekter på området. Særligt ingeniører har ofte mere erfaring med at løse de tekniske udfordringer i forhold til eksempel brand, fugt og lyd, viser undersøgelsen.
I undersøgelsen har byggeriuddannelserne på UCN mere specifikt spurgt til udfordringerne med træ som bærende konstruktion samt som udvendig og indvendig beklædning. Aktørerne giver udtryk for, at udfordringerne udover brandsikkerhed handler om træets følsomhed over for fugtoptagelse og klimaets påvirkning på træet på den lange bane, hvilket potentielt kan føre til højere vedligeholdelsesomkostninger.
Brug for mere viden
Langt hovedparten af respondenterne i undersøgelsen er imidlertid enige i, at der er en række fordele forbundet med at bruge mere træ i byggeriet.
57% af respondenterne angiver udfordringer som bl.a. brandsikkerhed, fugtproblemer, akustik og lydisolering samt vedligeholdelse som en barriere.
– Vi er nødt til at gøre mere opmærksom på fordelene ved at anvende træ, hvis vi skal gøre op med traditionerne og få flere i branchen med, især bygherrerne. Og så skal vi have flere arkitekter og ingeniører til at få øjnene op for at bruge træ som byggemateriale, bl.a. ved at kigge mod de gode erfaringer fra udlandet. Træ er et klimavenligt og genanvendeligt materiale, som ikke forurener og ikke medfører en masse uhensigtsmæssigt spild, fortæller Aysar Dawod Selman.
Resultaterne viser ifølge Aysar Dawod Selman, at der er behov for videreuddannelse af branchen, og uddannelserne til byggebranchen har samtidig et stort ansvar i forhold til at klæde fremtidens bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter og tømrere på til både at vælge og arbejde med bæredygtige byggematerialer såsom træ.
Træ er et populært emne
UCN er langt fra de eneste, der undersøger træ i forhold til byggeriet i disse år. Sidste år så to store rapporter om træ i byggeriet dagens lys. Først kom Rambøll med rapporten ‘CO2-besparelse ved træbyggeri’ udarbejdet for foreningen Træ i Byggeriet.
Her undersøgte man bl.a. forskellen mellem konventionelt byggeri sammenlignet med byggeri, hvor forskellige byggematerialer blev skiftet ud med træ. Her blev det bl.a. tydeligt, at man ved at skifte de bærende konstruktioner til træ i både inder- og ydervægge, ved byggeri af et enfamilieshus, kan opnå besparelser i CO2-udledning på mellem 48-63 % for disse bygningsdele.
I slutningen af 2020 udgav Build (tidl. SBi) ‘Anvendelse af træ i byggeriet – Potentialer og barrierer’. Heri fremgår det bl.a., at vi i 2030 – med et forsigtigt skøn – kan spare 800.000 tons CO2 ved at bygge enfamilieshuse samt kæde- og rækkehuse med en høj andel af træ i stedet for med konventionelle materialer.
Også her behandles udfordringerne ved at bygge med træ i byggeriet. Især er det forhindringer omkring brand, lyd og udførelse, der trækker ned. Det er dog ikke noget, der ikke kan løses, siger Torben Valbjørn Rasmussen, som er seniorforsker hos Build og en af forfatterne til rapporten:
– Vi vurderer dog, at disse barrierer kan overvindes med forskellige tiltag som f.eks. at gennemføre transparente fyrtårnsprojekter og udviklingen af præ-accepterede løsninger, siger han.
I marts i år kom så Danmarks grønne tænketank Concito og Rådet for Grøn Omstillings fremsynsnotat ‘Anvendelse af træ i byggeriet’, som belyser en række af de forhold, der forventes at blive taget højde for i forbindelse med en forventet øget anvendelse af træ i byggeriet.
Blandt de forhold, notatet kigger nøje på, er bl.a. klima- og miljøeffekter, brandforhold, fugt, sikring af træets holdbarhed. Her nævnes også de præaccepterede løsninger til bærende konstruktioner i brandbart materiale, som understøtter opførelsen af træbyggeri i op til 5 etager, som aftaleparterne bag Indenrigs- og Boligministeriets ‘Strategien for bæredygtigt byggeri’ (2021) har forpligtet sig til.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';