JCN Bolig er gået i jorden bag den gamle Journalisthøjskoles hovedbygninger på Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus. De ikoniske hovedbygninger bevares og kommer til at fungere som områdets beboerhus og kulturelle samlingssted med adgang til cafe, møderum, stort film- og konferencelokale og et væld af aktiviteter drevet af FO-fonden. Bygningerne kommer også til at huse Ovartaci Museum.
Sammen med Domis, Sleth Arkitekter og Ingeniør´ne har JCN Bolig i et lille års tid arbejdet med projektet og processen er foregået i et meget tillidsfuldt klima ud fra et fælles mål om kvalitet, arkitektur og ikke mindst økonomi, lyder det i en pressemeddelelse fra JCN Bolig.