NCC tjener flere penge trods omsætningsnedgang

Byggerigiganten NCC har i årets tredjekvartal forbedret resultat med næsten 1,5 milliarder svenske kroner i forhold til sidste år.
Topchef Tomas Carlsson siger, at NCC er på rette vej, men man er endnu ikke i mål. Pressefoto: Joakim Kroger.
Topchef Tomas Carlsson siger, at NCC er på rette vej, men man er endnu ikke i mål. Pressefoto: Joakim Kroger.

Store nedskrivning i tredje kvartal i 2018 sendte NCC’s resultat i minus på 1,1 milliarder svenske kroner. Omstruktureringer blev iværksat, og allerede i år begynder man at se effekterne.

Nettoomsætningen i tredje kvartal i år er på 13,951 milliarder svenske kroner. Det er lidt mindre end samme periode sidste år, hvor omsætning var på 14,269 milliarder svenske kroner.

Resultatet efter skat lander på 459 millioner svenske kroner mod -955 millioner sidste år. Ordreindgangen er stort set uændret – fra 12,738 milliarder svensker kroner i tredjekvartal 2018 til 12,769 milliarder i år.

– Handlingsprogrammet, vi lancerede, har den tilsigtede effekt, siger Tomas Carlsson, koncernchef i NCC.

Kigger man på de første ni måneder af 2019, er nettoomsætningen på 39,995 milliarder svenske kroner. Det er en lille forbedring sammenlignet med sidste år, hvor omsætningen ramte 39,513 milliarder.

Relateret indhold