Dansk Byggeris bestyrelse
- Formand: Adm. direktør Claus Bering, CRH Concrete A/S
- Næstformand: Murermester Christian Dahl Pedersen, Murermester J. Ole Pedersen A/S
- Adm. direktør Erik Nimb, Botica Entreprise A/S
- Senior rådgiver Jette Rohde, Sten & Grus Prøvestenen A/S
- Viceadministrerende direktør Lars M. Carlsen, Per Aarsleff A/S
- Tømrermester Michael Ancher, E. Anker & Søn A/S
- Indehaver Michael R. Lund, Michael Lund A/S
- Ejer og daglig leder Morten Knudsen, MP Construction A/S
- Koncernchef Morten Lindholt Laursen, CG Group A/S
- Senior Vice President Palle Bjerre Rasmussen, NCC Danmark
- Direktør Søren Rasmussen, Bo Michelsen A/S
- Snedkermester Mads Raaschou, Raaschou Inventarsnedkeri A/S
– Vi har både små og store virksomheder i hovedstadsområdet, og selvom vi deler håndværksfaget, så er udfordringerne for små og store virksomheder ikke nødvendigvis ens. Jeg har prøvet at være en af de helt små virksomheder, og så er vi hen ad vejen vokset lidt, og efterhånden som størrelsen ændrer sig, så ændrer udfordringerne sig også. Det er vigtigt at huske på, når man sidder i hovedbestyrelsen for omkring 5700 bygge- og anlægsvirksomheder, siger Mads Raaschou, nyvalgt medlem af Dansk Byggeris bestyrelse.
Mads Raaschou varetager i forvejen posten som formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, hvor han er i tæt kontakt med både lokale virksomheder, kommuner og skoler.
– Vi skal have endnu flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, ellers kommer vi rent ud sagt til at være på spanden lige om lidt. Det er en af de største opgaver, som byggebranchen står overfor i øjeblikket, siger Mads Raaschou.
Mads Raaschou er valgt til Dansk Byggeris hovedbestyrelse for en toårig periode.
Formand genvalgt
Administrerende direktør Claus Bering fra CRH Concrete A/S er genvalgt som formand for bestyrelsen for en to årig periode.
Derudover var der genvalg til indehaver Michael R. Lund, Michael Lund A/S, senior vice president Palle Bjerre Rasmussen, NCC Danmark, direktør Søren Rasmussen, Bo Michelsen A/S, ejer og daglig leder Morten Knudsen, MP Construction og tømrermester Michael Ancher, E. Anker & Søn.