Lad kommunerne planlægge lidt mere langsigtet

Administrerende direktør Lars Storr-Hansen. Pressefoto: Ricky John Molloy.
Administrerende direktør Lars Storr-Hansen. Pressefoto: Ricky John Molloy.

De økonomiske vismænd sætter i deres efterårsrapport fokus på den lov, der sørger for, at staten, regionerne og kommunerne holder deres budgetter. Vi mener, at budgetloven, som den hedder, har været en stor gevinst for ansvarligheden i dansk økonomi og derfor skal fortsætte, men at den på et par områder kan gøres lidt mere smidig.

Vi er enige med de økonomiske vismænd i, at budgetloven udgør en god ramme omkring den offentlige økonomi. Men vi foreslår, at man som et forsøg beregner eventuelle økonomiske sanktioner over for kommunerne over flere år, hvis de overskrider budgettet, i stedet for som nu hvert år. Det vil give kommunerne mulighed for at planlægge lidt mere langsigtet.

Dansk Byggeri lancerede på mødet i Det Økonomiske Råd endnu et forslag, som regeringen og Folketinget bør overveje, når den kommende klimalov skal udmøntes i konkret lovgivning. Hvis man skal komme i mål med at bringe udledningen af drivhusgasser ned med 70 procent i 2030, kan man friholde investeringer i energirenovering af de kommunale bygninger fra det stramme kommunale anlægsloft.

Relateret indhold