Danskertræf på Bauma

Svenningsens Bauma Team inviterede danske kunder til danskertræf på Bauma udstillingen. Rigtigt mange fulgte opfordringen og kom og fik en øl på Bobcat´s stand.
Jan Middelhede og Jørgen Jensen lukker en hurtig handel på Bauma. Pressefoto
Jan Middelhede og Jørgen Jensen lukker en hurtig handel på Bauma. Pressefoto

Svenningsens er importør af Bobcat maskinerne i Skandinavien.

Der var stor interesse for den nye E20, som er en zero house swing minigraver på 2026 kg der, som den eneste maskine i 2-tons klassen, holder bagenden inden for bælterne. Den er desuden udstyret med en lang gravearm med en gravedybde på 2565 mm.

E20 har, i forhold til forgængeren E16, forbedret kabinekomfort for føreren. Man har et godt overblik over arbejdspladsen med 360 graders udsyn fra kabinen. Én af de trofaste kunder, der havde taget turen til Bauma, besluttede sig spontant for at handle og købe en E20. Det kunne Svenningsens erfarne salgskonsulent Jørgen Jensen heldigvis sagtens klare. Så Jan Middelhede og Jørgen Jensen fik hurtigt sat tal på, og handlen blev afsluttet med et smil på læben og en øl til begge parter.

Relateret indhold