Boligprojekt i Køge påbegyndes

Calum påbegynder nu opførelsen af 64 lejligheder i Køges Søndre Havn.
Gåsefoden er udviklet af Calum og tegnet af Schmidt Hammer Lassen.
Gåsefoden er udviklet af Calum og tegnet af Schmidt Hammer Lassen.

Køge har gennem de snere år gennemgået en stor forvandling med nye infrastrukturprojekter og mange nye boligprojekter, som tilsyneladende fint kan opsluges af markedet. Og nu igangsættes byggeriet af et boligbyggeri med 64 boliger, som ejendomsudviklingsfirmaet Calum står bag.

Lejlighedsprojektet ‘Gåsefoden’ ved Køge Søndre Havn får som nævnt 64 lejligheder på tilsammen 6.250 kvadratmeter, der er solgt til Dades Projektet opføres af totalentreprenøren DCM og er designet af Schmidt Hammer Lassen.

– Vi har et af Danmarks mest kompetente og anerkendte arkitektfirmaer til at tegne lejlighederne, og det har resulteret i en række boliger af høj kvalitet, designmæssigt som i valg af materialer. Sammen med arkitekterne har vi f.eks. lagt vægt på rummelige, funktionelle lejligheder med masser af lys og mulighed for at nyde udsigten ud over Køge Bugt. Samtidig får de kommende beboere postadresse centralt i Køge kun 10 minutters spadsergang fra gågaden, siger Jakob Axel Nielsen, adm. direktør hos Calum.

Lejlighederne, der er på to-fire værelser og fra 75-120 kvadratmeter, opføres hovedsageligt i hvid beton og med altaner. Med forskellig størrelse henvender boligerne sig både til familier, unge og ældre, hvilket skaber en mere divers beboersammensætning. Enkelte lejligheder er modelleret til ældrevenlige boliger. Kælderen rummer 50 stormvandsikrede p-pladser.

Calum har i alt erhvervet sig 13.000 byggeretter ved Køge kyst. Gåsefoden, der blot er ét af flere kommende Calumboligprojekter i området, ventes færdigt ultimo 2018.

Sammen med arkitekterne har vi f.eks. lagt vægt på rummelige, funktionelle lejligheder med masser af lys og mulighed for at nyde udsigten ud over Køge Bugt.

Relateret indhold