Torsdag fandt kåringen af Årets unge FRI-rådgiver 2026 sted under FRI’s årsmøde, og i år blev det Sonu Singh, der er ansat i Systra Danmark, som løb med prisen foran et både stærkt og varieret felt.
I år var der både en ekspert i digital projektering, en økonom, en HVAC-specialist og en markant infrastrukturprofil iblandt de fem finalister.
Årets unge FRI-rådgiver skal findes – her er de nominerede
Derfor var det heller ikke let at kåre vinderen, men i sidste ende var valget dog klart, forklarer adm. direktør i FRI, Henrik Garver:
– Sonu har med sin baggrund som både elektriker og stærkstrømsingeniør bragt en unik kombination af praktisk indsigt og teknisk dybde ind i rollen som bygherrerådgiver for Banedanmark i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen – et af de vigtigste greb i den danske grønne omstilling.
Årets unge FRI-rådgiver, finalist #1: Åbenlyst potentiale til at sætte retningen for fremtiden
Han uddyber:
– Ud over sit arbejde i Danmark har han også i en bemærkelsesværdig ung alder påtaget sig internationalt ansvar som fagansvarlig på California High-Speed Rail. Hans ledelsesstil, stærke kommunikation og evne til at skabe fremdrift gør ham til en særdeles værdifuld rådgiver samt et forbillede for unge rådgivere, både som fagligt fyrtårn, som kollega og som chef.

Nogle af de mest efterspurgte kompetencer
Direktøren fortæller videre, at med en uddannelse som elektriker og senere stærkstrømsingeniør er Sonu Singhs kompetencer nogle af de mest efterspurgte i Danmark i disse år, hvor den grønne omstilling fordrer en generel elektrificering på tværs af en lang række sektorer.
Desuden har vinderen gennem sit arbejde hos Systra Danmark spillet en central rolle i elektrificeringen af det danske jernbanenet, da han allerede som relativt nyuddannet stærkstrømsingeniør blev tilknyttet elektrificeringsprogrammet i rollen som bygherrerådgiver for Banedanmark.
Virksomheden oplyser, at han hurtigt fik greb om de tekniske elementer inden for disciplinen kørestrøm og forstod kompleksiteten i at ombygge en jernbane til elektrisk drift.
Årets unge FRI-rådgiver, finalist #2: Økonom med det afgørende overblik over flere fagområder
– Han har været med til at sikre, at de nye køreledningsanlæg opfylder både nationale- og internationale standarder, herunder TSI-krav, EN-standarder, gældende banenormer samt kontraktuelle krav, hvilket har været afgørende for projektets succes.
På den anden side af Atlanten har Sonu Singh påtaget sig det tekniske ansvar for udvikling af kørestrømsanlægget på California High-Speed Rail, som USA’s første elektrificerede højhastighedsbane og et af landets mest ambitiøse infrastrukturprojekter.
Projektet forbinder San Francisco med Los Angeles/Anaheim med hastigheder op til 350 km/t. og sætter nye standarder for bæredygtig transport i USA.
De øvrige nominerede
Mads Krog Pedersen, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Mads Krog Pedersen, 29, har som VVS- og ventilationsspecialist arbejdet på nogle af Danmarks mest installationstunge byggerier herunder Ny Psykiatri Bispebjerg og Vandkulturhuset på Papirøen.
Årets unge FRI-rådgiver, finalist #3: Digital frontløber og blandt pionererne inden for parametrisk design
Maria Finke, Cowi
Maria Finke, 34, repræsenterer den moderne rådgiver, der sikrer, at den grønne omstilling også er økonomisk bæredygtig. Som økonom i Cowi spiller hun en central rolle i nogle af Nordens mest komplekse energi- og infrastrukturprojekter herunder Danish Hydrogen Backbone.
Nikolaj Skafte Koch, Artelia
Nikolaj Skafte Koch, 31, er en digital frontløber i rådgivningsbranchen og en stærk drivkraft for anvendelsen af BIM, 3D-projektering og parametrisk design i komplekse infrastrukturprojekter som Hovedstadens Letbane og Espern Bru i Norge.
Yasmin Biondo Verdini, Rambøll
Yasmin Biondo Verdini, 32, er en markant teknisk og ledelsesmæssig profil inden for bro- og infrastrukturprojekter i Danmark og Norge som E6 Ranheim–Sveberg, Amagermotorvejen og Hovedstadens Letbane.
Årets unge FRI-rådgiver, finalist #5: Klar til at blive et professionelt fyrtårn
Årets unge FRI-rådgiver
Hvert år siden 2009 har Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI kåret årets unge FRI-rådgiver.
En rådgivende ingeniør på maks. 35 år, der er ansat i en af foreningens medlemsvirksomheder, og som har udrettet noget ekstraordinært via sit talent og arbejdsindsats.
Det er de unge rådgiveres ledere, der nominerer dem, og et dommerpanel bestående af branchens kunder, FRI’s bestyrelse og unge rådgivere har udvalgt de fem finalister i konkurrencen om årets pris.
Alle fem finalister indstilles til den europæiske konkurrence EFCA Future Leader of the Year, og vinderen får desuden sponsoreret et undervisningsforløb, der kvalificerer til FIDICS Future Leaders Management Certificate.
Kåringen sker hvert år i marts på FRI’s årsmøde.
