Ny konference skal styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører

Konferencen Offentligt Privat Partnerskab 2026 sætter fokus på fremtidens offentlige byggeri, ansvarlig ejendomsdrift og partnerskaber, der løfter kvalitet og effektivitet.
Den nye konference har til formål at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor og skabe bedre, mere bæredygtige og driftssikre løsninger i offentligt byggeri og ejendomsdrift. Foto: Gettyimages.

Den 15. januar 2026 åbner Carl Ras Gruppen dørene for offentlige beslutningstagere, bygherrer, leverandører og rådgivere til en ny konference med formålet om at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor.

Markedet for offentlige bygninger er nemlig under forandring med flere krav, strammere budgetter og et øget fokus på mere bæredygtige løsninger, lyder det fra Brian Simonsen Djurhuus, der er markedschef for Offentlige & Ejendomsdrift i Carl Ras Gruppen:

Læs også

14 offentlige bygherrer forpligter sig til at mindske brug af nyopgravede råstoffer

– Det er i mødet mellem offentlige og private aktører, at vi kan skabe partnerskaber, som gør en reel forskel. Mange af de løsninger, vi skal snakke om, udspringer direkte af de behov og samtaler, kunderne selv kommer til os med.

Tænk bredere end pris og produkt

Han fortæller videre, at konferencen, der afholdes i Industriens Hus, bliver den første samlede platform i Danmark, hvor offentlige aktører og markedets specialister mødes for at dele viden, erfaringer og løsninger på de stigende krav til drift, økonomi, totaløkonomi og bæredygtighed.

Eventet er tilrettelagt som en fuld fagdag med oplæg, paneldebatter, cases og dialog om de udfordringer, offentlige institutioner står over for de kommende år. Bl.a. om grøn drift, økonomi under pres, udvikling i lovgivning og fremtidens krav til offentlige bygninger.

Læs også

Boligudfordringen kender ikke til landegrænser

– Det handler om at tænke bredere end pris og produkt. Vi vil flytte samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, så vi sammen kan finde bedre løsninger, der skaber værdi for begge parter, siger Brian Simonsen Djurhuus.

Han tilføjer, at op mod 200 deltagere forventes til konferencen, hvor alliancepartnerne er Brunata, Belfor og Apcoa.

Relateret indhold