Fodboldbaner, biodiversitet, leg, aktiviteter, faciliteter til områdets foreningsliv, vild natur, børnesikker badning og fordybelse i naturen. I 2021 gennemførte Københavns Kommune og By & Havn en omfattende dialog med københavnerne, interesseorganisationer, foreningslivet og mange flere om, hvilke drømme og forventninger de har i forhold til den kommende, 30 hektar store park i Nordhavn.
Det resulterede i mere end 6.600 input.
Nu er fem velkendte og prisvindende arkitektvirksomheder inkl. teams prækvalificeret til arkitektkonkurrencen, der forventes afsluttet til februar. Den endelige vinder kåres senere i 2025.
De fem prækvalificeret er:
- BIG
- BogL
- Henning Larsen
- Lytt
- SLA
Nødvendigt: Region sætter gang i arbejdet med ny råstofplan
Ca. 40.000 beboere
Nordhavn udbygges i disse år, og når bydelen er fuldt udbygget i 2060, forventes der at være ca. 40.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser i bydelen.
De fem hold får mulighed for at komme med deres bud på, hvordan den kommende park skal udformes, så den på en gang giver plads til leg, aktiviteter, fodbold og fordybelse i naturen, ligesom der skal gøres plads til den grønbrogede tudse og andre dyr.
Kultur- og fritidsborgmester i København, Mia Nyegaard, siger:
– Planlægningen af parken i Nordhavn er en helt unik mulighed for at få flere kvadratmeter til både bevægelse, idræt og natur. Det er sjældent, at man får nye grønne områder i den skala, så det er vigtigt, at parken både kommer til at rumme aktivitet, bevægelse og idræt, så det bliver en attraktiv park for københavnerne.
Kan byde stærkt ind på opgaven
Det er Københavns Kommune, der sammen med By & Havn har udarbejdet programmet for arkitektkonkurrencen, ligesom de begge er repræsenteret i dommerkomitéen. Grandville har været rådgiver gennem hele processen og understøtter også fremadrettet indtil en vinder er fundet.
By & Havn bidrager med 95 mio. kr. til anlæggelse af parken. Øvrige udgifter til anlæg forventes at blive afholdt af kommunen eventuelt med bidrag fra fonde. Efter overtagelsen står kommunen selv for driften af parken. Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger:
Naturen får en chance til i grøn trepartsaftale
– Vi har valgt fem teams, som vi er sikre på, kan byde stærkt ind på opgaven, og nu glæder vi os til at se deres forslag til, hvordan parken kan tænkes sammen med både Nordhavnstippen og vandet.
De fem arkitektfirmaer har nu frem til den 17. februar 2025 til at udarbejde deres bud på, hvordan den kommende park skal se ud. Derefter går arbejdet med at finde vinderen i gang.