Dansk UNESCO-aspirant sendes i EU-udbud

Omdannelsen af hertugbyen Augustenborg, der er den største kulturhistoriske byomdannelse i Sønderborg Kommunes historie, sendes nu i EU-udbud.
Hertugbyen Augustenborg blev grundlagt i 1651 af hertug Ernst Günther, der opkaldte byen efter sin hustru, Auguste af Glücksborg. Foto: Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune har sendt en stor landskabs- og byrumskonkurrence i EU-udbud for omdannelsen af hertugbyen Augustenborg.

Det barokke kulturmiljø mellem bygningerne, der omfatter Augustenborgs gader, pladser og byrum står nemlig over for en omdannelse.

Målet er på sigt at søge optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste, oplyser Sønderborg Kommune.

Læs også

OPP-plan skal bringe barok, dansk hertugby i balance

– Konkurrencen skal sikre, at vi finder de helt rigtige partnere til at løfte den store opgave, det er både at bevare Augustenborgs unikke barokke kulturmiljø og samtidig understøtte vores ambition om at udvikle byen som mål for bosætning, turisme og erhvervsudvikling, siger Kirsten Bachmann, der er formand for Teknik-, By- og Boligudvalget i Sønderborg Kommune, og fortsætter:

– Når man i fremtiden besøger Augustenborg, vil man opleve en levende by med et tydeligt og toneangivende hertugmiljø. Byens smukke huse vil stå langt tydeligere frem, og byrum og gader vil invitere til ophold, liv og opdagelse på en helt anden måde end i dag. Så konkurrencen er på alle måder et meget vigtigt skridt på vejen mod verdensarven.

Projektering på tre byrum

I konkurrencens første fase prækvalificeres fire teams af f.eks. landskabsarkitekter og arkitekter blandt de indkomne ansøgninger.

Læs også

Ugens udbud: 14.490 m2 nybyggeri til Regionshospital Nordjylland og 2121 meter støjskærm i Høje Taastrup

De fire prækvalificerede teams inviteres til at komme med deres bud på en overordnet strategisk udviklingsplan for Augustenborg.

Buddet skal vise de bærende principper for byomdannelsen og give et overordnet indblik i byrumsdesignet.

Alle fire teams får herefter mulighed for at træde ind i konkurrencens anden fase, hvor de skal tegne på tre af Augustenborgs byrum: Hertug Ernst Günters Plads, Apotekertorvet og Jægerpladsen.

Læs også

Efter stort vinduesskift vil dansk museum på UNESCO-liste

Vinderen af konkurrencen vinder projekteringen på de tre byrum, designmanualen for Augustenborg samt en rammeaftale for projekteringen af de øvrige byrum i rammeaftalen for Augustenborg.

Designmanualen skal f.eks. vise, hvordan skraldespande, lamper, skilte og bænke skal se ud, og hvilke former for belægning veje, pladser og fortove skal have.

Relateret indhold