Bau 2015 nåede nye højder

Verdens førende messe for arkitektur, byggematerialer og -systemer understregede sin position.
Bau 2015 var 19.-24. januar samlilngspunkt for over 250.000 besøgende i München. Foto: Kim Ebbesen.
Bau 2015 var 19.-24. januar samlilngspunkt for over 250.000 besøgende i München. Foto: Kim Ebbesen.

Det er ikke for ingenting, at den tyske messe Bau er et eftertragtet samlingspunkt. Verdens førende messe for arkitektur, byggematerialer og -systemer lukkede i lørdags ned for sin 2015 udgave. De faktuelle tal viser over 250.000 besøgende, hvoraf de 72.000 kom udenfor de tyske grænser. Det var en forøgelse på mere end 20 procent. Samtidig havde 65.000 besøgende en baggrund indenfor arkitekturen.

Internationalt præg

I sin 50-årige historie var det endnu ikke lykkedes Bau at bryde grænsen på 250.000 besøgende – indtil i år. I alt 251.200 besøgende blev det til i de seks dage, messen fandt sted. Det er en fremgang på 16.000 i forhold til den seneste messe i 2013.

Hos arrangørerne vækker tallene naturligvis stor glæde.

– Med de nye rekorder har Bau tydeligt understreget sin position som den førende messe selv uden for EU’s grænser, udtaler Dr. Reinhard Pfeiffer, vicedirektør hos Messe München International.

Tyske udstillere og besøgende var naturligvis i overtal, og EU-lande fulgte godt med. Derudover var lande som Rusland, Kina, Sydkorea, Saudi Arabien, Tyrkiet ligeledes kraftigt repræsenterede i messens 17 udstillingshaller.

Dagens Byggeri var med på messen i et par dage, og lad os med det samme konstatere, at det er alt for kort tid til at kunne danne sig et totalt overblik over arkiviteterne. Det håber vi at kunne revancere næste gang. Den næste Bau messe finder sted 16.-21. januar 2017 i Messe München.

Du kan finde flere billeder fra Bau på Dagens Byggeris facebookside, som du finder her.

Messen er verdens førende inden for arkitektur, byggematerialer og -systemer. Foto: Kim Ebbesen.
Messen er verdens førende inden for arkitektur, byggematerialer og -systemer. Foto: Kim Ebbesen.

Relateret indhold