I det store sammenhængende byområde, som omfatter både Tokyo og Yokohama, bor og arbejder 38 millioner mennesker på et landområde, der svarer til Sjælland. Der er ikke megen plads. Kvadratmetrene er i høj kurs.
Det er en stor udfordring til storbyens arkitekter og bygherrer, der gør sig umage for at udnytte hver eneste plet, de kan få øje på, til noget fornuftigt. I de sidste 20-30 år har ny teknologi gjort det muligt at bygge mange flere højhuse end før uden at komme på kant med Japans meget strikse jordskælvsregler. Det har givet arkitekter og bygherrer nye muligheder, som de mange steder har udnyttet på utraditionelle og kreative måder. Der har udviklet sig et veritabelt “liv på taget” oven på mange af de høje bygninger.
Selvmordssikrede
Dels er der – især om sommeren – en lang række ølhaver i tysk stil og andre restauranter med buffetmad og udskænkning af kolde drikke. Flere af dem ligger helt centralt i byen og er blevet gevaldigt populære.
Det samme gælder de fornemme udsigtspunkter, hvor der ved godt vejr er udsigt helt til Fuji-bjerget. De koster halvdyre penge for ambitiøse fotografer, men helt fri udsigt får man ikke. Der vil altid være en høj glasrude eller et solidt rækværk ud til en slags voldgrav før det store fald. En af udfordringerne ved den slags projekter er at undgå at gøre det for nemt for storbyens ulykkelige skæbner at begå selvmord.
Disse bekymringer har imidlertid ikke forhindret planlæggere og arkitekter på rådhusene og i private firmaer at udtænke en række virkeligt utraditionelle projekter, som får besøgende fra resten af verden til at tabe næse og mund.
Oven på det ni etager høje Tokyu-stormagasin lige ved Shibuya Station, verdens næstmest travle jernbanestation, har man såmænd placeret en fodboldbane – eller rettere en futsal-bane. Futsal er en form for fodbold, der spilles på en bane på størrelse med en håndboldbane, og som oftest spilles indendørs. Men her foregår det i den grad ude i det fri – og der spilles i kunstigt lys til langt ud på aftenen.
Det er Adidas, der er sponsor og lægger navn til. Men det er nu også halvdyrt for de ambitiøse hold af unge drenge og piger, som booker banen på faste tidspunkter hver uge, og som arrangerer seriøse turneringer indbyrdes i hele vinterhalvåret.
Man kan også møde op på de tidspunkter, hvor banen ikke er booket, og leje den på stedet som en anden bowlingbane med fodboldsko, bold og udstyr. Men det er ikke et sted, hvor den ene fjollede polterabend efter den anden finder sted. Det her er noget, som deltagerne tager seriøst. Det er ikke kvadratmetre, der spildes – og det skal såmænd også nok betale sig rent kommercielt med de priser, deltagerne betaler. Det har i hvert fald ligget der i adskillige år efterhånden.
Institutioner på tagene
Et andet overraskende projekt finder man på taget af togstationen i Tsurumi, en central bydel i Yokohama.
Yokohamas kvindelige borgmester, Fumiko Hayashi, har gjort det til en hjertesag at få fjernet de lange ventelister til byens vuggestuer og børnehaver, men et helt afgørende problem i de bestræbelser er at finde plads i den tætpakkede storby til de nye institutioner, man gerne vil bygge.
Her har kommunen og jernbaneselskabet løst problemet i fællesskab ved at lade en privat vuggestue til 54 børn flytte ind på øverste etage af den seks etager høje stationsbygning. Vuggestuen har en veludstyret legeplads med legeredskaber og køkkenhave oppe på bygningens tag, hvor de små børn har udsigt til storbyens tage, mens de lærer at grave og luge.
Professor Kaname Yanagisawa fra Chiba Universitet er arkitekten bag vuggestuen. Han har sammen med sine kolleger designet mange vuggestuer rundt omkring i Japans store byer, og formålet er hver gang at give børnene en følelse af, at der er plads og muligheder til stede, selv om pladsen i virkeligheden er meget begrænset.
Vuggestuens leder, Aika Yasunaga, står også i spidsen for tre andre idealistiske børneinstitutioner i Tokyo-området. Hun sender hvert år to af sine ansatte på studieture til det pædagogiske eventyrland Danmark for at få inspiration.
Køkkenhave med udsigt
Selv om man kunne få den mistanke, når man hører om placeringen, så er vuggestuen ved Tsurumi-stationen med andre ord alt andet end bare en opbevaringsanstalt.
Hvis børnenes forældre har råd til det, kan de i deres fritid leje en decideret køkkenhave eller måske ligefrem en lille kolonihavegrund, som er familiens egen, i den såkaldte Machinaka-grøntsagshave på taget af Ebisu-stationen i centrum af et af Tokyos mest moderigtige nabolag med udsigt over fine ambassade-kvarterer og dyre shopping-paladser.
Hver lille have er kun tre meter lang, og den koster 6000 kroner at leje på årsbasis. Men så behøver man heller ikke selv have haveredskaber med, og man kan man dyrke sine egne grøntsager, frugter og blomster – lige midt i millionbyen. Hvis man ikke har grønne fingre, kan man få gode råd af de ansatte på stedet, og når det er godt vejr i weekenden, kommer familierne med pakket madpakkekurv. Selv den travle far er ofte med.
Machinaka-grøntsagshaven har eksisteret i fire år, og der er nu tilsvarende projekter på taget af 13 andre jernbanestationer rundt omkring i Japan.
– Vi startede denne grøntsagshave-forretning, fordi vi ønskede at bidrage til at bevare et godt miljø og genoplive nabolagene langs toglinjerne, siger Makoto Kawada, der er talsmand for JR East, det jernbaneselskab, som har taget initiativ til projektet, til websiden inhabitat.com, der henvender sig til arkitekter.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';