For første gang har en “whistleblower” fået gavn af sin åbenmundethed i en kartelsag og har opnået tiltalefrafald efter at have samarbejdet med myndighederne om opklaringen af sagen.
Siden ændringen af konkurrenceloven i marts 2013 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fået flere ansøgninger om straflempelse i kartelsager, hvor den første deltager i et kartel, som henvender sig til myndighederne med afgørende og nye oplysninger, der afslører kartellet, får tiltalefrafald og går dermed helt fri for straf.
Og det kan blive dyrt for de virksomheder, der har tiet for længe med deres karteller. For med ændringen af konkurrenceloven i 2013 blev der indført fængselsstraf i op til seks år i kartelsager i særligt grove tilfælde. Samtidig blev bødeniveauet i konkurrencesager hævet markant.
11 kartelsager
Den pågældende kartelsag, hvor der nu er givet tiltalefrafald, er ikke en af de ellers meget omtalte byggekartelsager, men stammer fra rengøringsbranchen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har inden for de seneste godt to år oversendt 11 kartelsager til videre efterforskning hos “Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet”, og direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger, at de nye konkurrenceregler allerede har haft betydning for konkurrencen i Danmark:
– Karteller er meget skadelige for samfundet. De fører i gennemsnit til overpriser på 10-50 procent, og de har typisk en levetid på fire til seks år. Det løber op i rigtig store beløb. Det er andre virksomheder, offentlige myndigheder og i sidste ende forbrugerne og skatteborgerne, der betaler prisen.
Mens vi venter
Nu venter deltagerne i det, som anklagemyndigheden betragter som kartelsager i byggebranchen på, at sagerne kommer for retten.
Det skal dog understreges, at de pågældende virksomheder endnu ikke er dømt, og flere iagttagere fra byggebranchen har sat spørgsmålstegn ved anklagernes holdbarhed, når de først skal for retten.
I den ene sag er op mod 50 virksomheder involveret, og spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at køre et kartel med så mange deltagere.
Sagen drejer sig om flere end 60 udbud til en samlet pris op mod 500 millioner kroner – altså i gennemsnit mindre end 10 millioner kroner i gennemsnit pr. udbud.
Indberetningspligt
I Dansk Byggeri har man ingen umiddelbar kommentar til de omtalte kartelsager, men peger på, at der endnu ikke er fældet karteldomme i nogen sager i Danmark, der involverer Dansk Byggeris medlemmer.
Samtidig understreges det, at Dansk Byggeri tager afstand fra karteller, og at medarbejderne er blevet bedt om at holde øjne og ører åbne, da de har indberetningspligt, hvis de skulle komme på sporet af noget, der kunne ligne kartelsager.
Virker urealistisk
Direktør Erik Møbius i Dansk Håndværk understreger overfor Dagens Byggeri, at alle byggeriets aktører tager afstand fra karteldannelser.
– Formålet med karteldannelse er dels at udelukke virksomheder uden for kartellet fra at opnå opgaverne, og dels at sætte den prismæssige konkurrence ud af spillet. Virksomheder, der har deltaget i karteller, skal dømmes ved domstolene, man samtidig har jeg en vis tvivl, om omfanget af karteller er så stort, som nogen vil gøre det til, siger Erik Møbius og fortsætter:
– Karteldannelser har traditionelt fordret, at der er tale om store opgaver, og at store virksomheder deltager. At forestille sig karteller med 50 virksomheder som deltagere, virker urealistisk, men det må domstolene jo afgøre, når sagerne skal i retten.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';